2. november 2024 – v/ Lars Christian Schmith – ingen AI brugt til dette indlæg –

 ~ Små, men sikre fremskridt hver dag ~

Her i QiGong Zen Akademiet har vi undervist i QiGong i mange år og de sidste 9 år har vi uddannet instruktører til selv at undervise. Disse instruktører er spredt ud i hele Danmark.

Fornyligt mødtes vi igen til en supervisionsweekend og det er meget livsbekræftende at høre om de små og store succeser, som vores elever kan fortælle om. Det gælder både ift. deres egen erfaring med QiGong, men også ift. deres undervisning i QiGong.

Det henleder tanken på hvorfor vi egentlig gør det, vi gør. Hvorfor træner vi QiGong?

 

I denne blog besvarer jeg dette vigtige spørgsmål og samtidigt fortæller jeg lidt om hvad der pt. sker i QiGong Zen Akademiet.

 

Stabilitet i træningen er et af de vigtigste aktiver i livet

Vi har efterhånden været på farten i mange år med daglig praksis. Min vej har ført mig gennem forskellige faser. Når jeg husker tilbage på nogle af de tidligste faser i min udvikling som QiGong- og Tai Chi udøver, så var det sjældent så stabilt som i dag. Nogle faser var imidlertidigt meget positive med relative gode fremskridt og udvikling, mens andre faser var præget af modstand og manglende stabilitet.

Som udøver er det nærmest uundgåeligt før eller siden at havne i en fase, hvor man føler, at udviklingen går i stå. Hvis du har en god lærer og er i stand til at bryde mønstret, kan du lære en hel del af din egen modstand.

Det bliver tydeligere, hvorfor stabil træning er en af de vigtigste aktiver, vi har.

En ting er, at vi i QiGong Zen Akademiet til stadighed har en intention om at skabe positiv trivsel og fællesskab omkring QiGong. Noget andet er, at vi jo træner og forsøger at inspirere andre til det samme – til at gøre det lille og stabile fremskridt hver eneste dag. Disse små/ store lyspunkter på vejen har indflydelse på hele det liv, der leves. Det er med til at forme vores liv.

Vi træner for at gøre de små fremskridt hver dag. Dette er særligt vigtigt, hvis livet har sat os i den position, hvor vi underviser andre i QiGong, har et andet ansvarsfuldt job eller hvis vi kæmper med store helbredsmæssige udfordringer /krise. Hvis ikke vi gør små fremskridt hver eneste dag, så kan processen gå i stå og på sigt forringes tilstanden.

Foto: Gitte Tougaard, en deltager på QiGong Zen Akademiet, der netop er i færd træning på stranden.

Vi træner for at blive gladere og mere positive

QiGong praksis indbyder til tydelighed og klarhed i de mål, vi sætter os selv samt viljen til at gennemføre det med vedholdenhed.

Det er den måde, man skaber resultater på og forøger den indre styrke. Ja, vi ønsker at blive stærkere, men ikke for at blive mere hårde. Vi bliver stærkere, når vores positivitet, engagement og entusiasme i livet vokser og smitter af på andre.

Det er ægte styrke og det er det, som både QiGong og Tai Chi træning kan. Det begynder alt sammen med de små fremskridt hver dag.

Det kan være en større udfordring at implementere QiGong træning på stabil basis i sin hverdag og på egen hånd. Når du trækker på os her i QiGong Zen Akademiet, så kan vi tilbyde vores mangeårige erfaring med netop sådanne udfordringer. Når du tilmelder dig en workshop hos os, bliver du mødt af ekspertise og kompetencer i at bryde kroppens modstand. Vi ser ofte deltagere, der kan fortælle om, at de har fundet hjem takket være vores undervisning. QiGong er både sjovt og udviklende at træne sammen med andre. Det styrker fælleskabet og den enkeltes momentum til at gå mere all in i træningen.

Good health starts from the day we are born which falls in the hands of our parents, educators and government. 30s are a good age to start taking care ourselves. 40s is a must if you want to live a healthy life. 50s is almost too late if you aren’t already somewhat healthy. 60s is about finding ways to stay out of the hospital if you didn’t take care yourself decades earlier.

~ Alex Dong – Tai Chi and QiGong mester.

Lidt om hvad vi går og sysler med her i Glim

2024 i den Grønne Drages år har været et meget travlt år med meget “run” på vores uddannelse samt vores workshops af kortere varighed. Der har derfor ikke været så meget tid til at skrive blogindlæg i år som tidligere.

Der er 2 mere skelsættende begivenheder, som har fundet sted i 2024. Det første er, at vi indledt et samarbejde med Tai Chi mester Alex Dong om at få Tai Chi´en mere ind som et undervisningstilbud i QiGong Zen Akademiet og som et supplement til QiGong. Jeg er derfor begyndt at undervise i korte og enkle Tai Chi sekvenser.

Siden november 2021 har jeg været elev af Alex Dong og netop nu er vi ved at arrangere en workshop med ham i Roskilde i weekenden den 4.-5. oktober 2025. Her vil han introducere deltagerne til Dong style Tai Chi og QiGong. Du kan læse mere info omkring dette event på hjemmesiden under workshops.

Det andet i år som er STORT, er, at vi oplever meget større søgning til alle vores udbud. Det gør, at Tina Kirstine og jeg ikke helt kan løfte opgaven alene. Derfor er vi netop nu i færd med at sammensætte og træne et team af kvalificerede og kompetente instruktører, der skal hjælpe os med at løfte opgaven.
Du kan se en præsentation af vores team her. QiGong Zen Underviserteam.

På QiGong Zen Akademiet underviser vi i forløb af kortere eller længere varighed. Se udvalget af workshops her.

Workshops, retreats eller uddannelser

På vores workshops, retreats og uddannelser lærer du QiGong sammen med andre – det er både sjovt og tilpas udfordrende.
I QiGong Zen lægger vi vægt på positiv forandring og på det nære fællesskab. Vi brænder for både QiGong og Energimedicin.
På de mere intensive forløb, som f.eks. vores retreats og uddannelser har træningen et mere langsigtet mål.

På QiGong instruktør uddannelsen (6 eller 12 mdr.) samt Luohan Gong Uddannelsen (4 mdr.) arbejder vi med QiGong og på overbygningen arbejdes der mere med NeiGong.

Du er velkommen på holdet.

Lars Christian Schmith – november 2024.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!