April 2023 – v/ Lars Christian Schmith
Træning og fordybelse hele livet
Gennem et langt liv med træning over mere end 50 år har jeg lært en hel masse om styrke og udholdenhed. Som barn og i min ungdom, 8-20-årsalderen, handlede det meget om træning i relation til konkurrence sport samt bygge rå muskelmasse, hurtighed og styrke. Jeg spillede fodbold, tennis og håndbold. Det toppede med, at jeg deltog i nogle af de store turneringer i tennis her i landet.
Så kom Yoga, Tai Chi og QiGong for alvor ind i mit liv da jeg var 21-22 år. Gradvist ændrede mit syn sig på det at træne. Jeg trænede styrke samtidigt med, at jeg var optaget af mindfulness i bevægelsen og meditation. Denne tilgang har hængt ved lige siden. Hvorfor er denne tilgang den bedste på den lange bane?
Styrke og fitness på den korte bane
Når så vi bliver ældre og muskulaturen naturligt svinder ind, mister vi gradvist det hele igen. Vi mister Qi. Her er det almindeligt at sygdom indtræder, som et udtryk for en svækkelsestilstand.
Erfaring, styrke og fitness gennem hele livet
Tid til dig – krop og sjæl indefra og ud
Det er desværre en ret udbredt holdning i vores samfund, at vi skal knokle og nå de store resultater her i livet, mens vi stadigt er unge og stærke. Men det passer ikke, for du kan sagtens udvikle dig og opretholde en stamina samtidigt med, at du bliver ældre.
Når jeg vågner om morgenen, bruger jeg tid til min træning – mest nogle enkle åndedrætsøvelser, stræk og bevægelser for at fortælle min krop, at jeg lytter og giver den det, den har mest behov for lige her og nu.
Det er mit daglige pusterum, hvor der skabes et “rum” af klarhed og styrke til at tage beslutninger, føre dem ud i livet og stå dét igennem, der kommer uanset hvad.
Målet med vores træning kan hovedsageligt defineres ud fra 3 faser
1). Frigøre Qi (livsenergi) i kroppen både langs bindevævet og energikanalerne. Kort sagt gennem det elastiske væv og det der ligger på et dybere plan. Denne fase foregår hovedsageligt gennem øvelser, som forbereder og strækker kroppen.
3). Mobilisering af Qi til diverse formål f.eks. medicin, kampkunst, healing eller kreativ kunstnerisk udfoldelse etc. Denne fase er den mest udfordrende, da den kræver mestring i at beherse både sindet og livsenergien (Qi) på et dybere niveau.
Erfaring med QiGong hele livet samt en god læremester hjælper dig med at genkende disse 3 faser og mestre dem. De 2 sidste faser falder indenfor det, vi kalder for NeiGong (indre energi-arbejde) og er dermed den mere meditative del af QiGong og Tai Chi træningen.
::::The more complicated a practice, the less effectice it is.
If you learn how to harness and use this Qi of nature, to cure illnesses in yourself and others, you´ve really learned something fundamental.
You have a stable base to go forward.::::
~ Dr. Pang Ming
Workshops, retreats eller uddannelser
På vores workshops, retreats og uddannelser lærer du QiGong sammen med andre – det er både sjovt og tilpas udfordrende.
I QiGong Zen lægger vi vægt på positiv forandring og på det nære fællesskab. Vi brænder for både QiGong og Energimedicin.
På de mere intensive forløb, som f.eks. vores retreats og uddannelser har træningen et mere langsigtet mål.
På QiGong instruktør uddannelsen (6 eller 12 mdr.) samt Luohan Gong Uddannelsen (4 mdr.) arbejder vi med QiGong og på overbygningen arbejdes der mere med NeiGong.
Du er velkommen på holdet.
Lars Christian Schmith – april 2023.