~ Shaolin QiGong – Breath of Life ~
Lær QiGong på denne workshop med Lohan Hands, Yi Jin Jing, guided meditation og Energimedicin (kinesisk medicin) – weekenden den 27.-28. september 2025 i Roskilde.
Shaolin QiGong – Breath of Life workshop 2025:
Denne workshop kan tages uafhængigt af vores uddannelse, men fungerer samtidigt som grundmodul til uddannelsen.
Lær de grundlæggende ting i QiGong og Energimedicin. Få redskaberne til at løfte din træning til et højere niveau. Workshoppen henvender sig til begyndere såvel som øvede.
På denne QiGong workshop introduceres du til Shaolin QiGong øvelser og energimedicin, som du kan tage med dig hjem og praktisere i din dagligdag.
På workshoppen indøves specifikke øvelser
På QiGong – Breath of Life tilbydes en grundig instruktion til nogle enkle og effektive øvelser i Shaolin QiGong
og Energimedicin. På denne workshop suppleres endvidere med guidede meditationer og åndedrætsøvelser m.m.
Hua GongFu - kinesisk livsvisdom
QiGong-tilstand på 3 step og de 5 faser i formen
Det indre smil
6 Lohan Hands øvelser med supplerende øvelser
Energimedicin (Kinesisk Medicin)
Selvmanifesteret bevægelses-flow - "Flowing breeze swaying willows"
Ansigts QiGong
Shaolin Shaking og Klappe-meridian-øvelsen
Yi Jin Jing - den muskel-, sene- og led-forandrende klassiker
Åndedrætsøvelser, dybdeafspænding og siddende meditation
Som en ekstra bonus vil du i forbindelse med denne workshop få mulighed for at blive guided ind i en liggende afspænding til overtonerne fra vores unikke samling af klangskåle, gongs og andre instrumenter. Det kaldes for “klangbad” i folkemunde. Overtoner er kendt og værdsat for at ændre hjernebølge aktiviteten til alfa m.m. Gradvis drosler sindet og kroppen ned til en dybere afslapning, nærvær og indre ro.
Praktiske detaljer om workshoppen og tilmelding
Workshoppen er en introduktion til Shaolin QiGong og fungerer som et grundmodul for QiGong Instruktør Uddannelsens Level 1, men kan sagtens tages uafhængig af selve uddannelsen.
Sted: Lotus centret, Glimvej 7, 4000 Roskilde.
Tid: weekenden den 27.-28. september 2025. Lørdag kl. 9:30-16:00 og søndag kl. 9.30-14.00.
Pris: 1800 kr. inkl. snack te/ kaffe til pauserne og undervisningsmateriale i form af undervisningsvideoer og skriftligt materiale med illustrationer – lige til at gå til.
Tilmelding: Klik på den røde knap og bemærk venligst når du kommer frem til kasse, at der er anført det rigtige antal i købet. Du kan altid ændre dette ved at klikke på “se kurv” foroven.
Drømmer du om at tage vores QiGong instruktør uddannelse? Vores uddannelse starter op efteråret 2025 med denne workshop og en plads på denne weekend er en forudsætning for at deltage på holdet til Level 1.
Læs venligst alle oplysninger om denne workshop, før du tilmelder dig.
Lohan Hands Shaolin QiGong er enkle og effektive strækøvelser, der hjælper kroppen til at slippe blokeringer, ubehag og stress.
De indgår i et komplet system af i alt 18 øvelser, hvoraf du lærer de 6 første på denne weekend.
Lær QiGong og start med disse unikke øvelser. Det er en effektiv metode til at bygge fundamentet eller hvis du allerede er udøver – tage din QiGong til næste niveau. Undervisningen henvender sig derfor både til begyndere og erfarne udøvere.
Alle interesserede kan få udbytte af disse enkle øvelser.
Gennem blide meditative stræk arbejder vi alle muskelgrupper igennem, strækker og vedligeholder bindevævet samt masserer meridianbanerne og de indre organer.
Vi frigør hurtigt endorfiner i blodet og åndedrættet bliver dybere og mere afslappet. Erfaringerne viser at disse øvelser BOOSTER livsenergien (Qi), forøger den fysiske og mentale sundhed samt styrker det meditative nærvær.
Vi supplerer træningen med Yi Jin Jing
Lohan Hands træningen suppleres med en serie af flydende bevægelser kaldet Yi Jin Jing – “den muskel-, sene- og led-forandrende klassiker.” Begge disse klassiske systemer, Lohan Hands og Yi Jin Jing, er udgangspunktet for vores træning på Level 1. På grundmodulet vil du derfor få en introduktion til begge.
Både Lohan Hands og Yi Jin Jing har haft en stor afsmittende effekt på QiGong i de sidste 1500 år i Kina samt på det meste asiatiske kampkunst. Begge former repræsenterer nogle helt grundlæggende principper i QiGong´en, som gør det relevant at indlede en praksis med disse øvelser.
Undervisere: QiGong instruktør /uddannelsesleder Lars Christian Schmith.
Hvad siger andre?
Elever
“Det har for mig været en gave at deltage i din workshop denne weekend. Dit milde og stærke væsen der foldede QiGong så inspirerende og nærværende ud lørdag, for så igen søndag, at samle det hele så fint til en gennemskuelig sammenhæng. Tak for det og ikke mindst for mødet med dig”.
Hej, jeg hedder Lars og glæder mig til at se dig på holdet
Min undervisning sætter fokus på DIG og skaber et rum, hvor du udvikler dig som QiGong-udøver…
Jeg har beskæftiget mig med Qi-praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige QiGong-former og Tai Chi. Jeg kender mulighederne samt faldgrupperne indenfor QiGong-verdenen og det er netop essensen af disse erfaringer, som jeg bruger i min undervisning.
QiGong er sjovt og spændende – vi “tanker” livsenergi og livsglæde. Vi træner efter de klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt.
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.
Åndedrætsøvelser, Tai Chi Chuan, siddende meditation og liggende afspænding indgår også i undervisningen.
Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.