~Luohan Gong – mindfulness i bevægelse~

Bliv introduceret til Mindfulness i bevægelse på denne Luohan Gong introworkshop. Du lærer første del af et unikt QiGong system, som fremmer dit bevidste nærvær…

“Luohan Gong introworkshop – Lohan Hands stilarten i en flydende form.” Workshoppen kan enten tages for sig eller som intro til en QiGong uddannelse som på begyndes sommeren 2023.

Tid: Weekenden den 20.-21. maj 2023 / lørdag kl. 9.30-16.00, søndag kl. 9.30-13.00 

Sted: Øsal Ling – center for tibetansk buddhisme, Fredensgade 39 C, 8000 Aarhus.

Pris: 1600 kr. inkl. snack, te og kaffe samt materiale – kompendie og undervisningsvideo.

Underviser: Lars Christian Schmith og med som assistent er Thomas Pedersen.

På Luohan Gong introworkshoppen lærer du Luohan Gong – del 1

Bemærk venligst at hele formen bestående af 18 Luohans ikke kan læres på en weekend alene. Men du vil lære ca. 2/3.-dele af formen – hvilket er rigeligt til Mindful QiGong træning i fortsættelsen hjemme. 

Det er af samme grund at vi tilbyder et videregående forløb over 6 måneder med denne avancerede form i foråret 2023. Denne Luohan Gong introworkshop giver adgang til det videregående forløb, men kan også sagtens tages uafhængigt af uddannelsen.

Er du parat til at lære en fantastisk QiGong form udviklet af den legendariske Zen-mester Boddhidarma for 1500 år siden i en lille bjerghule nær Shaolin Templet? For munkene i Shaolin templet blev det en ultimativ form – en Shaolin QiGong form som i øvrigt har givet afsæt til flere af Østens trænings-systemer. Ikke mindst Martial Arts (kampkunst.) Påvirkningen fra træk og kulde gennem de lange vintermåneder i Shaolin Templet udfordrede munkene. Bedre blev det ikke ved at de også havde meget stillesiddende aktiviteter i løbet af dagen.

Luohan Gong ikke bare opløste deres stivhed og stagnation i kroppen – den boostede også deres energiflow. Senere udviklede de hurtighed, styrke og store KungFu-færdigheder. Alt sammen hjalp det udøveren til fordybelse og meditation og dermed fik dette system stor betydning for munkenes spirituelle praksis.

Mindfulness træning koblet direkte til kroppen
Gennem avancerede stræk, rotationer samt dybe stances træner vi balancen, det bevidste åndedræt, vedholdenhed og koncentrationsevnen. Luohan Gong er “stilhed i bevægelse og bevægelse i stilhed.” Lær at mestre Luohan Gong en gang for alle og meget andet vil komme til dig med større lethed.

Læs mere om de 18 Lohan Hands og Luohan Gong.

Læs venligst hele beskrivelsen igennem før du tilmelder dig – på forhånd tak 😉

Den ultimative form til forøget nærvær…

Qigong workshop

Supplerende øvelser på workshoppen

Du bliver introduceret til nogle enkle og blide øvelser, som løsner op og giver den perfekte forberedelse til de dybe stances og avancerede stræk i Luohan Gong.

Åndedrætsøvelser, energi-medicin øvelser, walking QiGong, Joint opening exercises og siddende meditation indgår også i denne Luohan Gong introworkshop. Derudover vil du få nogle korte oplæg undervejs, som har til formål at illustrere filosofien bag Luohan Gong træning.

Vel-illustreret materiale samt trænings-video

Til workshoppen følger et udvalgt materiale skabt i samarbejde med Master Gaspar Garcia Lopez. Du får et skriftligt materiale med udførelige illustrationer, der er et væsentligt bidrag til hjemmestudie og træning, hvor igennem du nøje guides ind i dybden af øvelsernes struktur. Derudover får du flere undervisnings-videoer, som du kan træne efter.

Luohan Gong tager tid at lære/ integrere i det daglige og i undervisningen lægges vægt på en trinvis opbygning.

Udvikling af ægte styrke og udholdenhed

 Luohan Gong kan være udfordrende både fysisk og mentalt – derfor kan det være en fordel, hvis du har været inde i en eller anden form for træning i et år som minimum. Gerne en anden form for QiGong, Tai Chi Chuan, Yoga eller kampkunst.

Men det er selvfølgelig ikke en forudsætning for at deltage på en Luohan Gong introworkshop. Den eneste forudsætning du bør have for at deltage i Mindfulness QiGong er ønsket og åbenheden til at lære noget nyt samt viljen til at udfordre dig selv. Med regelmæssig Mindful QiGong træning vil du ikke blive skuffet over potentialet i dette fantastiske system. Tværtimod…

Min personlige oplevelse med Luohan Gong

qigong Workshop

Virkninger der er værd at skrive hjem om…

Gennem de mere end 40 år jeg har været udøver af QiGong og Tai Chi Chuan har jeg været vidt omkring i denne spændende verden af nænsomme og kraftfulde trænings-systemer. Jeg har været hos nogle anerkendte lærer og mestre rundt om i verden og har fået et indblik i hvad QiGong og Tai Chi er. Jeg har mærket følelsen af gennemstrømning af energi og forøget bevidsthed i kroppen – jeg har mærket styrken og hvordan den bygger sig op. Jeg har mærket stilheden i bevægelserne.

Jeg har trænet længe nok til at vide at QiGong ikke er den form eller stilart den præsenteres gennem. QiGong er en energi-kunst hinsides form. Alligevel og med al respekt…. Luohan Gong har givet mig langt det største flow af livsenergi. Konkret har dette system givet en markant større styrke i mine fødder, ben, knæ, hofte, ryg, skuldre og arme – dette på trods af at jeg er 62 år. Jeg føler mig betydeligt yngre end jeg er. Min træning har forbedret min evne til at forblive afslappet og vågen i udfordrende situationer og har givet mig større balast og grounding. Der er kommet større dybde i mine meditationer osv. Opskriften er minimum 35 minutters daglig træning. -Så enkelt er det.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!