Qigong Zen Masterclass

Uddannelsens overbygning

På QiGong Instruktør Uddannelsens overbygning lærer du at gå skridtet videre. Du lærer at mestre en form til mindste detalje og gå hinsides teknikken for at komme til det dybere meditative arbejde – det som vi  kalder “NeiGong”

Intensivt forløb over 2 måneder med real life undervisning fordelt på 2 weekender. Undervisningen face 2 face understøttes af online undervisning med Facebook Live og ZOOM samt adgang til online materiale på hjemmesiden. Pt. kører vi 2 forskellige med fokus på hver sin form. Der suppleres med en allerede indøvet stilart. Her vælger du selv om du vil deltage i kun et forløb eller i dem begge.

For at komme til det dybere aspekt af QiGong træning er de indledende trin vigtige. Overbygningen er en videreudvikling af de indledende teknikker samt studie af udvalgte former eleven har beskæftet sig med på Level 1 og 2 (eller på Luohan Gong uddannelsen). 

Set i forhold til det indre energiarbejde med QiGong danner de indledende trin det “grove fundament”. På QiGong masterclass bevæger du dig i træning fra det grove til det fine. Vi kalder det også for NeiGong eller indre arbejde med energi.

Neigong er ikke kun en teknik, det er et skift i bevidsthed…

NeiGong er en forvandlingskunst, som er adskillelige årtusinder gammel. Den kendes fra de tidligste daoistiske skoler og har på mange måder dannet fundamentet for mange af de stilarter, som er kommet til med tiden indenfor QiGong, Bagua, Tai Chi og KungFu m.m.

På youtube og andre medier kan vi høre og se en masse om QiGong og for den sags skyld også NeiGong. Med få klik på dit tastatur kan du hente en masse viden ned om den klassiske kinesiske bevægelseskunst – en viden som det tager lang tids intensiv træning at integrere. Med de tilgængelige kilder via youtube etc. kan man hurtigt få det indtryk, at hvis blot du kender den hemmelige teknik eller opskrift så har du nøglen til NeiGong.

Men NeiGong er langt fra kun en teknik eller en opskrift. Det er et skift i bevidsthed. Uden denne forvandling af energi og bevidsthed er diverse teknikker uden værdi. Der skal en hel del fordybelse til og det er netop denne proces der sættes fokus på i Masterclass.

På Masterclass har du tiden til fordybelse i de energi- og bevidsthedsmæssige aspekter af QiGong. Vi arbejder bevidst med de 3 niveauer i træningen: kroppen, det vitale åndedræt  og sindet. Disse 3 nidveauer højnes hver for sig og i en flydende sammenhæng. På Masterclass får du redskaberne, hjælp og støtte til at gøre din QiGong til et højt prioriteret studie for livet.

Forvandlings-energi-kunst der åbner døre

På Masterclass 1 arbejdes der med De 5 Dyrs Leg og Morskabs QiGong” og der abejdes videre med WuXing Gong. På Masterclass 2 arbejdes der fortrinsvis Bone Marrow Cleansing. Der arbejdes samtidigt med de dybere aspekter af Energimedicin, Qi-healing samt Tuina (kinesisk meridian massage). Der understøttes med træning i Ba Duan Jing.

Helt grundlæggende kommer du til at arbejde med de dybere aspekter af hver enkelt form.
For at samarbejde med de dybereliggende meditative processer i QiGong forventes et minimum af commitment til den daglige træning på overbygningen.

Stancetræning eller Zhan Zhuan samt sekvenser udført meget langsomt i kombination med Song Gong og Abdominal Breathing danner fundamentet i det indre meditative arbejde  “NeiGong.” På Masterclass lærer du at mestre dette redskab og gå hinsides form. Du vil også arbejde med en dybere sansende tilgang til f.eks. kroppens meridianbaner – både de 12 hovedmeridianbaner samt udvalgte af de 8 ekstra ordinære meridianbaner, som er forudsætningen for den indre forvandling.

Som et supplement til vores Qi praksis vil du lære noget om overtoner, klangskåle og Mozart-effekten. Du oplæres i at bruge klangskålene og gongs m.m. i din egen undervisning. Disse metoder åbner til et rum af stilhed og udviddet sansning, der meget effektivt kan forvandle energi og bevidsthed.

Movement in stillness, stillness in movement

NeiGong

Med udgangspunkt i de 3 harmonier – kroppen, åndedrættet og sindet guides du på en indre rejse for at udforske din egen dybde. Vi følger et hoved-princip i al kinesisk bevægelseskunst: frigøre Qi, sænke Qi samt mobilisere Qi og i nævnte rækkefølge. Der fra arbejdes der videregående med principperne i NeiGong.

Normalt vil vi i QiGong opleve at vi gennem vores opmærksom sætter en proces i gang, hvor det ydre bevæger det indre. Men i NeiGong er det omvendt. Nu er vi nået til et punkt, hvor det indre tager over. Livsenergien Qi vækkes gennem vedholdende træning til sådan en grad, at det indre nu bevæger det ydre. Dvs. Qi styrer nu bevægelsen i et samarbejde med de dybeste niveauer af nærvær.

Essensen i de 3 harmonier understøttes i træningen på Masterclass af enkle og konkrete principper i NeiGong og i Qi-samarbejdet. 

Der suppleres i øvrigt også med værktøjer til fordybelse i de meditative processer som overtoner, lydresonans og lydhealing.

Fakta om Masterclass:

Masterclass 1 og 2 består hver af et forløb på i alt 20 timers real life undervisning (4 mødedage), 5 timers online træning via Zoom samt egen profil på hjemmesiden med adgang til et gennemført og unikt materiale. 1:1 sessioner med sparring etc.

Pris for hvert enkelt forløb inkl. te/ kaffe og snack på mødedagene:  4500 kr. Betales enten i et beløb eller som månedligt afdrag.

Du modtager et certifikat ved afslutningen forudsat at du har haft minimum 90 % mødedeltagelse.
Vi kan tilbyde dig hjælp til praktik forløb etc. undervejs, hvis du har behov for det.

Masterclass tilbydes elever der har gennemført Level 1-2 eller Luohan Gong Unddannelsen samt Level 2 Health.

 Spørgsmål omkring undervisningen samt opstart af hold og tilmelding bedes rettet direkte til Lars på mail (lars.schmith@gmail.com) eller tlf. 22552373.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!