Luohan Gong forløb over 3 måneder
uddannelse
Forløbet kører over 3 måneder og her lærer du at mestre en meget virkningsfuld og sjælden QiGong-stilart. Luohan Gong henvender sig til dig, der allerede har arbejdet en del med QiGong, Yoga, Tai Chi eller andre trænings-systemer.
Bevægelserne, de dybe stances og det bevidste åndedræt åbner op for et ekstraordinært flow af energi i krop og sind.
Forløbet kan enten tages for sig selv eller som et tilvalg til vores QiGong instruktør uddannelse.
BEMÆRK: Forløbet er udsat indtil foråret 2025. Datoer bliver lagt op i starten af 2025.
Elsker du at træne igennem, så du kan mærke sved på panden?
Dette er et trænings-forløb for dig der godt kan lide fysiske og mentale udfordringer. Det er udfordringer på den “fede” måde.
Er du parat til at lære en fantastisk QiGong form udviklet af den legendariske Zen-mester Boddhidarma for 1500 år siden i en lille bjerghule nær Shaolin Templet? For munkene i Shaolin templet blev det en ultimativ form – en Shaolin QiGong form, som i øvrigt har givet afsæt til flere af Østens træningssystemer. Ikke mindst Martial Arts (kampkunst.)
Luohan Gong består af 18 bevægelser sat sammen i et flydende flow. Det er et mere avanceret system end de fleste QiGong-systemer – som her er gjort tilgængelig for dig som ønsker at vedligeholde en intensiv træning.
Forløbet inkluderer træning af supplerende øvelser og med fokus på den trinvise opbygning. Gennem intensive stræk (powerstretching), rotationer samt dybe stances træner vi balancen, det bevidste åndedræt, vedholdenhed og koncentrationsevnen.
Træningen bygges op gradvis og suppleres med guidede meditationer samt øvelser fra Song Gong og Energimedicinen m.v.
Forløbet i Louhan Gong er åben for alle interesserede. Luohan Gong forløbet kan tages som et enkeltstående forløb eller som et supplement til Level 1 (og Level 2 Health). Vil du have en længerevarende uddannelse i QiGong kan Luohan Gong delen være et godt tilvalg.
Fra dybe stances til powerstretching, styrke og NeiGong*
-
Træn dybe stances i Luohan Gong og få større stabilitet og styrke i krop og sind.
-
Bliv fortrolig med detaljerne i formens bevægelser og positioner.
-
Song Gong, Standing meditation og siddende meditation med åndedrætsøvelser.
-
Guidede Meditationer (siddende) med vejrtræknings-øvelser som supplement til den stående træning.
*NeiGong betyder “indre arbejde” og henviser til det dybere meditative aspekt af en QiGong form. Dette arbejde indledes når først man mestrer teknikken. Vi bruger også betegnelsen i NeiGong, at gå fra det “grove til det fine.” Betingelsen for at arbejde med NeiGong er god alignment i øvelserne, samt evnen til at byde stilheden velkommen i enhver bevægelse og endelig at du er i stand til at sætte tempoet helt ned. Disse egenskaber guides du til at arbejde med i slutningen af denne Luohan Gong Uddannelse.
Du får intensiv undervisning og udførligt materiale, der giver dig de bedste forudsætninger for at booste din energi og udvikle indre/ ydre styrke
- 24 timers real life undervisning fordelt over i alt 2 weekender og en enkelt hverdags aften.
- Luohan Gong stilarten, Joint opening exercises, Stance-træning med NeiGong, Walking QiGong, Song Gong, guidede meditationer samt enkelte Energimedicin øvelser.
- 8 online timer webinarer, livevideoer og medlemskab af facebook-gruppe, platform på hjemmeside samt live undervisning via ZOOM
- Udførligt materiale lavet i samarbejde med Master Gaspar Garcia Lopez
- Ved gennemførelse af minimum 90% af undervisningen modtager du et diplom.
- Mht. Live undervisning på Facebook Live og ZOOM på tirsdage – enten kl. 17.30 eller kl. 19.15. Undervisningen varer 45-60 minutter ad gangen og foregår ca. 1 gange hver måned. I forløbet vil online træningen udover tirsdage ligge på et langt træningspas en lørdag morgen/formiddag. Det anbefales at deltage direkte, men hvis du ikke kan er der replay.
- Selve undervisningen online påbegyndes umiddelbart inden den første weekend.
Online materialet inddeles i moduler og er nemt at gå til også hvis du træner forskudt. Du får adgang til materiale via hjemmesidens Luohan Gong platform du kan studere. Du beholder alt materiale efter uddannelsen er afsluttet og har ubegrænset adgang. - Du modtager under forløbet et ca. 50 siders skriftligt materiale med illustrationer til Luohan Gong øvelserne.
NÆSTE HOLD: forventes opstartet foråret 2025
Events
Samlet pris for Luohan Gong forløbet over 3 måneder: 5.500 kr.
Prisen dækker videregående træning inkl. online undervisning samt 1:1 session og materiale m.m. Betaling for selve den videregående træning kan afdrages med 3 månedlige afdrag á 1.335 kr. efter du har tilmeldt dig her via hjemmesiden og betalt et depositum på 1.500 kr. Du kan også vælge at overføre hele beløbet på én gang.
Datoer for næste hold:
Der er ingen konkrete planer endnu – men det forventes først at blive foråret 2025.
Fra styrke og forståelse af detaljer til NeiGong
Træningen med øvelser på denne Luohan Gong Uddannelse handler for det første om at opnå fysisk styrke og en fortrolighed med bevægelserne i formen – dette er det første vigtige step i at arbejde med formen. Uden styrke og forståelse for detaljer vil det ikke være muligt at synke ind i det dybere flow i positionerne og bevægelserne. Det tager tid at udvikle dette step i formen. På uddannelsen bruges de første 2-3 måneder på at opbygge disse vigtige egenskaber.
Efterhånden åbnes der for strømmen af Qi i positioner og bevægelser.
Når eleven er klar til det arbejdes der videre med de meditative aspekter (NeiGong) af formen.
QiGong, Vejen og Hjertet…
Få et dybere indblik i nogle af de mest centrale hemmeligheder i Østens visdomstraditioner, som sætter dagsordenen for den dybere tilgang til det nuværende øjeblik, bevidsthed, krop og bevægelse. Essensen af denne smukke kunst, som bringer både glæde og begejstring, kan bedst beskrives som en levende bevidsthed eller energetisk færdighed, hvor du er fuldt tilstede og helt afslappet på samme tid. De gamle kinesiske filosoffer og mestre refererede til dette bevidste levende flow som “Vejen” eller fuldbyrdelsen af “Tao” (“Dao”).
En parallel i den zenbuddhistiske tradition til dette er “Zen” eller “ikke Sind.” Når vi anlægger en spirituel vinkel på QiGong instruktør uddannelsen så er det ud fra forståelsen af, at QiGong træningen skaber et potentielt rum, hvor både sindet og hjertet kan vågne. Luohan Gong er en forløber til flere spirituelle traditioner i Østen.
Det udtaler mine elever om undervisningen og stilarten Luohan Gong
“Tusind tak for en fantastisk weekend workshop med Louhan Gong!. Jeg er fuldstændig vild med denne form for stilhed i bevægelse. Nøj hvor er det spændende og hvor er der meget at lære! Det var en fornøjelse at møde Lars og Tina så varme og lysende mennesker og opleve deres respekt for traditionen og øvelsen også i deres tilgang til undervisningen.”
– Marie Mamonia
“Luohan Gong er den mest spændende og givende qigong form jeg har prøvet. Det er helt utroligt som bevægelserne strækker alt i kroppen og får meridianerne sat igang. Derudover er det de fedeste bevægelser – ren zen kung-fu.”
– Tore Ask Nødholt
Undervisere på uddannelsen
Lars
Qigong Instruktør og uddannelsesleder
Jeg hedder Lars og har mere end 40 års erfaring – som ivrig og passioneret udøver af QiGong og Tai Chi Chuan, meditation og med diverse behandlingsformer. Min undervisningserfaring er bred og omfatter mere end 700 workshops, kurser og events siden 2008 – både i indland og udlandet.
Jeg har haft nogle af de bedste lærere/ supervisere på området, og har haft den tid og ro der skal til, for at afprøve de forskellige metoder helt til bunds. Jeg er tidligere lærer i Folkeskolen og underviser/ mentor på forskellige institutioner.
Jeg er så heldig at have et godt samarbejde med gæstelærer Tina Kirstine Jensen og Thomas Pedersen.
Tina
Gæstelære
På QiGong Instruktør uddannelsen har jeg glæden af mit samarbejde med en meget kompetent gæstelærer: Tina Kirstine Jensen, Certificeret Krop- og dynamisk psykoterapeut. Tina har haft klienter igennem 28 år og arbejdet fast som lægesekretær i sundhedsvæsenet gennem 20 år – de sidste 4 år som ledelses-sekretær. Tina har derfor også stor viden om medicinske sygdomme og medicin samt behandlinger og undersøgelser.
Tina og jeg har haft samarbejde igennem vores kurser og workshops de sidste 5 år.
Thomas
Assisterende Qigong Instruktør
“Jeg hedder Thomas Pedersen og har i størstedelen af mine ungdomsår praktiseret Japansk kampkunst. Et kursus i Breath SMART hos Kropsterapeut og Underviser Jakob Lund har bragt mig videre til andre grene af de østerlandske traditioner.
Her er jeg bla. uddannet NADA Akupunktør hos Akupunktør Lars Wiinblad og uddannet Dao Yin
Yoga Lærer hos Healer, Terapeut og Yogalærer Anemone Auora.
Udover dette, så har jeg taget 2 Qigong uddannelser hos Lars og Tina Kirstine. Det drejer om henholdsvis Luohan Gong uddannelsen og en Masterclass.
Ved siden af dette, har jeg i flere år modtaget sparring samt undervisning i Meditation,
Mindfulness og Compassion Focused Therapy hos indehaver af Heartbased Life i Vejle,
Psykiater og Forfatter Helle Lisle. Og her underviser jeg også i Qigong.”
Level 2 – 6 måneders certificeret videre-uddannelse
På Level 2 arbejder vi videre med nye former bla. indenfor Medicinsk QiGong samt Energimedicin m.m.
Interesseret?
Det udtaler mine elever om undervisningen og stilarten Luohan Gong
Fantastisk. Jeg er meget glad og begejstret for at følge dine kurser og får virkeligt meget ud af det. Jeg synes Luohan Gong er en fed serie. Kurset gav mig meget entusiasme – kunne godt lide at formen krævede noget af mig. Det gav mig meget koncentration. De dybe stances og stræk gav mig stort udbytte og min balance- samt koordinationsevne er forøget gennem dette kursus.
Jeg er imponeret over al den viden du deler ud af. Jeg synes du skaber en dybere mening med QiGongen og du er god til at formidle alle de dybere lag – både fysisk, mentalt og spirituelt…
– Tanja Liv Møller
Det var en helt fantastisk weekend, mange tak for den. På hjemturen havde jeg en helt fantastisk fornemmelse i kroppen. Jeg er helt vild med Luohan Gong formen, den har noget, som jeg på en eller anden måde mangler ved de andre QiGong former jeg kender.
Det er et helt fantastisk hold du har fået samlet. Tak for god og grundig gennemgang af formen, samt udlevering af godt og meget brugbart materiale.
Alice Damm
Har du spørgsmål?
Læs eventuelt Blog-indlægget: Videregående forløb og uddannelser i QiGong Zen.
Eller: Blog-inlæg om Luohan Gong