Boost livsenergien

med Wuxing qigong – De 5 Elementers QiGong  

BEMÆRK: denne workshop er aflyst. Den vil sandsynligtvis blive sat på programmet igen til efteråret. Er du interesseret i at deltage kan du blive sat på en venteliste. Klik her og udfyld kontakt-formularen. Husk at nævne dit fornavn. På forhånd tak.

WuXing QiGong – fysiske bevægelser til mindfulness sat ind i en flydende form.

De 5 elementers QiGong er en af de mere flydende QiGong stilarter. Den består af rolige bevægelser, hvor den ene bevægelse afløser den anden i et sammenhængende og glidende flow.

Musklerne, leddene og bindevævet masseres og vedligeholdes. Åndedrættet bliver dybere og mere afslappet. Meridian-banerne strækkes og renses effektivt. Energien vækkes til live og der opstår en harmonisk tilstand i krop og sind.

Den gode nyhed er, at WuXing QiGong er en enkel, blid og nem QiGong form, som alle kan lære. Den er samtidigt en meget populær stilart.

Underviser: QiGong instruktør Lars Christian Schmith

 

“Tank” livsglæde og energi med frigørende bevægelser

Qigong workshop

5 elementer i en flydende form

WuXing QiGong er en stilart, der bygger på noget helt centralt i TCM (traditional chinese medicine). Bevægelserne er bygget op omkring de 5 elementer eller faser i TCM: metal, vand, træ, ild og jord. Der er i formen i alt 9 sekvenser, der er sat sammen i et sammenhængende flow – 2 indledende, et for hvert af de 5 elementer samt 2 afsluttende.

Bevægelses-mønstret i metal-elementet styrker livsenergien (Qi) i lunge- og tyktarm. Bevægelses-mønstret i vand-elementet styrker livsenergien i nyre og blære. Træ-elementet nærer lever- galdeblære. Ild nærer hjerte samt tyndtarm og jord nærer mave og milt.

Øvelserne i De 5 Elementers QiGong komplimenterer hinanden samt skaber sammenhæng og balance i krop og sind.

Som materiale får du tilsendt en mail med undervisningsvideoer du kan arbejde videre med efter kursets afslutning.

Supplerende øvelser der giver styrke til at møde tidens udfordringer

På workshoppen suppleres der med Energimedicin øvelser, som har særligt fokus på at styrke og forbedre din fysiske samt psykiske ligevægt og din modstandskraft.
Vi arbejder bla. med særligt fokus på forårets spirende livskraft og energi gennem øvelser, der styrker og nærer lever-/ galdeblære.

Der suppleres med åndedrætsøvelser samt guidede meditationer.

Undervisningen er en harmonisk blanding af fysisk træning og korte oplæg med filosofien bag øvelserne.

Ekstra bonus-materiale med en spændende E-bog om de 5 elementer.

 

De 5 elementers QiGong
Luohan Gong

Underviseren

Hej jeg hedder Lars…

Jeg har beskæftiget mig med QiGong og Tai Chi praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige former.

Vi træner efter klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt. 
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.

Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.

 

Læs venligst alle detaljer grundigt herunder før du tilmelder dig.

TILMELDING OG PRAKTISKE OPLYSNINGER

Intro-workshop: WuXing QiGong – De 5 Elementers QiGong

Tid: Weekenden den 8.-9. maj 2021 / lørdag kl. 9:30-16:30, søndag kl. 9.30-14.00 

Sted: Øsal Ling, center for tibetansk buddhisme, Fredensgade 39 – 8000 Århus.

Pris: 1500 kr. inkl. snack, te og kaffe samt materiale.

Tilmelding senest onsdag den 5. maj. Book denne intro-workshop ved at klikke på den røde knap og bemærk venligst, at du ikke foretager en dobbelt booking. Du kan altid ændre indstillinger for dit køb ved at gå ind i “se kurv” og ændre.

BEMÆRK: undervisningen foregår udendørs i det omfang det er muligt. Vi forholder os løbende til de gældende retningslinjer. Såfremt myndighederne pga. Corona-krisen fraråder deltagelse i arrangementer som dette på tidspunktet for afholdelse af denne workshop, vil det fulde beløb blive tilbagebetalt. Således kan du trygt booke denne intro-workshop. 

Det har for mig været en gave at deltage i din workshop denne weekend. Dit milde og stærke væsen der foldede QiGong så inspirerende og nærværende ud lørdag, for så igen søndag, at samle det hele så fint til en gennemskuelig sammenhæng. Tak for det og ikke mindst for mødet med dig.

– Pernille Undith Michelsen

Dit kursus er meget gennemført, højt kvalitetsniveau. Jeg oplever at vi får meget med hjem. Mange mange tak, Lars.

– Pawel Szuster

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!