Som QiGong og Tai Chi instruktør får jeg ofte spørgsmålet “hvad er forskellen på QiGong og Tai Chi og hvad er Tai Chi egentligt?” QiGong og Tai Chi Chuan er beslægtede bevægelses-systemer, der begge er sammensat af helsebringende øvelser, men i det Gamle Kina var Tai Chi Chuan også en kampkunst. Tai Chi Chuan (<Taijiquan>) udgør oprindelig den meditative kerne i klassisk Kung Fu udøvelse.​​ ​”Tai Chi” betegner en cirkel, hvor de komplementære principper yin og yang er i en indbyrdes balance. “Chuan” betyder “knyttet næve” og Tai Chi Chuan kan oversættes direkte med “skyggeboksning”.

Tai Chi Chuan består hovedsageligt af en serie blide og graciøse cirkulære bevægelser, som udføres langsomt og med fuld opmærksomhed. Ved på denne måde, at stå i korrekte positioner, åbnes der gradvis for en dybere forankring i kroppen, der giver dig adgang til et reservoir af energi, styrke, bedre balance og mental klarhed. Bevægelserne masserer/ strækker tillige kroppens muskler, led, bindevæv, indre organer og meridianbaner. ​​​Tai Chi optræder ikke kun i “soft form”, men også i en “hard form” med nærmest eksplosive bevægelser.​

Tai Chi Chuan kan være ret udfordrende både for begynderen og den lettere øvede – Tai Chi indeholder mange detaljer i bevægelserne og meget der skal huskes, derudover kan de dybe positioner udfordre især begynderen en hel del. Derfor anbefales det at lære QiGong først. Det vil få din livsenergi til at flyde bedre, du får bedre kontrol over åndedrættet og du forbedrer din koncentrationsevne etc. QiGong vil ruste dig til Tai Chi træning.Tai Chi Chuan fungerer som fysisk og psykisk selvforsvar, der styrker vores evne til, at forblive fokuseret selv i vanskelige situationer. “Skyggeboksning” hentyder til en bevægelseskunst, hvor sindet er i direkte interaktion med kroppen (mind-body) og hvor den virkelige modstander findes indeni en selv. Ved at beherske sindet og de koordinerede bevægelser så livsenergien kan flyde optimalt,  genererer udøveren stor styrke uden direkte brug af muskelkraft. Kinesisk kampkunst stammer hovedsageligt fra 2 steder i Kina – fra byen ChenJiaGo i Henanprovinsen og Wudanbjergene. Begge steder har lagt navn til Tai Chi stilarter, som i dag er udbredt i hele verden, heraf Chenstilen, Yangstilen (udspringer oprindeligt af Chenstilen) og Wudanstilen.

Yang ChenFu var en berømt mester, som forvandlede den ældre Tai Chi form til graciøse og blide bevægelser, der i dag er karakteristisk for Yangstilen som et moderne “helse-bevægelses-system”. Her ser du de 108 klassiske Tai chi positioner, som er udført af  Mester Yang ChenFu:

Video – de 108 bevægelser i formen  

Plancher over bevægelser i Yang-stilens del 1 

Jeg underviser løbende i Tai Chi Chuan i relation til QiGong i forskellige sammenhænge. Hold øje under workshops med hvornår jeg sætter Tai Chi Chuan på min undervisningsplan #Lars Christian Schmith

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!