QiGong, mindfulness og klangbad

~Et forløb over 3 tirsdage efter fyraften, der giver dig muligheden for at genfinde den indre balance, ro og energi.
Har du brug for at sætte tempoet lidt ned? Når hverdagens krav overstiger det, vi umiddelbart ikke kan overskue, har vi brug for et pusterum med alt det bedste til at komme ned i tempo og genfinde det tabte i os selv.

QiGong, mindfulness og klangbad

Måske kører hverdagen lidt for stærkt. Måske mærker du, at kroppen trænger til bevægelse og hovedet trænger til stilhed.

 

På dette 3 ugers forløb kan du slippe hverdagens krav og vende opmærksomheden tilbage til dig selv.

Du skal ikke præstere.
Du behøver ikke at være erfaren, alle kan deltage.

Gennem Qigong, åndedrætsøvelser, mindfulness, meditation, energiarbejde samt et afsluttende klangbad arbejder vi med kroppen, åndedrættet og sindet.

3 aftener – tirsdage: 6. oktober, 20. oktober samt den 3. november.

Samme tidpunkt alle dage: 17.00-20.00.

Sted: Lotus centret, Glimvej 7, 4000 Roskilde.

Pris 950 kr. inkl. træningsvideoer, snack, te og kaffe.

Begrænset antal pladser.

 

Underviser: QiGong instruktør Lars Christian Schmith.

 

Lydhealing med klangsåle

Du sætter tempoet ned i et “rum” med nærvær og fordybelse

På pusterum med QiGong arbejder vi med forskellige metoder:

> “QiGong 5 Phases” – En enkel QiGong serie, der afbalancerer de 5 elementers energier.

> Enkle Song Gong øvelser til afslapning.

> Energiterapi øvelser der øger den indre ro og balance.

> Mindfulness øvelser til øget fordybelse, stilhed og nærvær.

> Korte oplæg med teori omkring relevante emner.

> Afslappende klang bad til lydene af gongs, diverse klangskåle, klokker og andre instrumenter.

Undervisningen og træning er tilrettelagt så der er rigeligt tid til fordybelse i hver øvelse. Det vægtes højt at der er plads til passager med stilhed, tid og fokus til at arbejde i dybden og dermed få ro på nervesystemet.

Læs venligst alle oplysninger om denne workshop, før du tilmelder. På forhånd tak.

Træn medicinsk QiGong med QiGong 5 Phases

QiGong “5 phases” er et system af øvelser, der er tilpasset de 5 faser eller 5 elementer i klassisk kinesisk medicin. Øvelserne styrker energi flowet i disse 5 faser samt skaber indre ro og afklaring. De 5 faser er træ, ild, jord, metal og vand. Med QiGong 5 Phases gennemarbejdes hele kroppens muskulatur, bindevæv og led. Cirkulation af blod og Qi (livsenergi) optimeres gennem træningen. Åndedrættet bliver dybere og der frigøres endorfin i blodet.

Træningen på “Pusterum med QiGong” inkluderer udvalgte øvelser til opvarmning og til at løsne op i kroppen samt øvelser, der bla. er sat i relation til årstiden. Træning af QiGong 5 Phases giver et godt afsæt til at mærke dig selv og din krop.

Mindfulness og det stille rum til at trække vejret

På de 3 workshops arbejder du bevidst med dit åndedræt samt evnen til at være nærværende her og nu uden at dømme en tilstand som værende forkert eller rigtig.

Sideløbende får du redskaber til at åbne til mere accept af tingenes tilstand samt åbne for taknemmelighed og livsglæde.

Det bevidste åndedræt og åndedrætsøvelser i kombination med små meditationer hjælper til at finde tilbage til det oprindelige autentiske flow i dig selv.

Gradvis guides du til større selvindsigt som kan føre til beslutninger samt kan sætte dig i stand til at gå efter nye mål i livet.

 

Alle, der er åbne og klar til at lære nye sider af sig selv at kende, kan deltage. Bemærk at der kun er et begrænset antal deltagere på denne workshop. Der er mulighed for forlængelse af dette forløb.

 

Klangbad med klangskåle og diverse instrumenter

Klangskåle er identisk med naturens egne lyde. Disse instrumenter tilbyder os et pusterum med lyden af afslappende og afstressende overtoner. Overtonerne fra vores instrumenter åbner for et stille rum af nærvær og fordybelse.

Der skabes et tiltrængt skift i hjerne aktiviteten midt i hverdagens trummerum. Efter kort tid skifter hjernen aktivitet, under indflydelse af lyden, til alfa-bølger. Alfa-bølger bringer kroppen og sindet i en tilstand af dybere ro og indre fred. Samtidigt går lyden ind og skaber forandringer helt ind på celle-niveau.

Klangbadet kan hjælpe dig med at slippe sindets støj, så du kommer ind i det mere autentiske møde med dig selv og dine ressourcer.

Min undervisning sætter fokus på DIG og skaber et rum, hvor du udvikler dig som QiGong-udøver…

Jeg har beskæftiget mig med Qi-praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige QiGong-former og Tai Chi. Jeg kender mulighederne samt faldgrupperne indenfor QiGong-verdenen og det er netop essensen af disse erfaringer, som jeg bruger i min undervisning. Jeg er en certificeret og kvalificeret instruktør indenfor Alex Dong´s internationale Tai Chi Chuan forening. 

QiGong er sjovt og spændende – vi “tanker” livsenergi og livsglæde. Vi træner efter de klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt.
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.

Åndedrætsøvelser, Tai Chi Chuan, siddende meditation og liggende afspænding (klangbad) indgår også i undervisningen.

Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.

 

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!