8 Jewels QiGong og Tai Chi 

Sensommer workshop i Roskilde: Træn de 8 Silke Brokader og Tai Chi i en af Danmarks natur hotspots…

4 tirsdage og 1 mandag ved fyraften: 20./8. – 26./8. – 3./9. – 10./9. – 17./9.

Tid:  kl. 17-18:45 alle dage.

Mandag den 26. august inviteres (frivilligt) du til at blive lidt længere. Medbring egen mad – vi spiser sammen efter træningen på Kornerupgårds hyggelige terasse med den usædvanlig smukke udsigt. Hvis du ønsker det inviteres du yderligere til en “zen-walk” rundt om søen efter vi har spist.

Sted: Kornerup, Ravnshøjvej 11, Kornerup, 4000 Roskilde.

Pris: 800 kr. alt inkl. for 5 mødegange samt materiale. Børn i følgeskab med mindst en voksen er velkomne. Børn under 16 år gratis entre.

“De 8 Silke Brokader kaldes også for “8 Jewels” (Ba Duan Jing) og er kendt som nogle af de første QiGong øvelser, der blev introduceret i Danmark. Tilbage i 80´erne brugte vi Silke Brokaderne som en slags opvarmning til Tai Chi og det vil vi også gøre her.
Silkeøvelserne har stor lighed med flere af Shaolin-øvelserne fra de 18 Lohan Hands og YiJin Jing. Betegnelsen “Silke Brokader” er brugt langt tid tilbage i historien fordi man har sammenlignet disse øvelser med den udsøgte kvalitet/ egenskab som silke har.
Øvelserne udføres i et blidt og yndefuldt flow. De fungerer som et komplet system i sig selv, men kan også med fordel bruges opvarmningen til Tai Chi Yang style.

På dette kursus lærer du elementer af  1. del af formen Tai Chi Yang Style. Tai Chi Chuan er et århundrede gammelt helsesystem bestående af et sæt blide meditative og dynamiske bevægelser sat sammen i en flydende sekvens med afsæt i både det fysiske og psykiske selvforsvar. Der indøves sjove og enkle Tai Chi bevægelser fra Yang Stilen, hvor alle kan være med.

Guidning til siddende meditation i stilhed m.m. indgår i undervisningen.

Unikke øvelser til forøget nærvær…

Qigong workshop

8 Jewels QiGong

Du bliver introduceret til nogle enkle og blide stræk-øvelser – Ba Duan Jing, som giver et perfekt afsæt til Tai Chi Chuan. Silkeøvelserne har oprindeligt deres rod i Zen-Buddhismen i Kina og til Traditionel Kinesisk Medicin (TCM).

Øvelserne balancerer yin og yang gennem at regulere kroppens livsenergi “Qi.” Samtidigt styrker de effektivt sener, muskler og bindevæv m.m. Øvelserne er velegnet til genoptræning efter skader eller sygdom, men hele tanken bag disse yndefulde øvelser er, at det er langt bedre at forebygge end det er at helbrede.

De 8 øvelser: 1. Hænderne holder himlen oppe. 2. Bueskydning. 3. Enkelt arms løft.  4.  Kig bagud. 5. Hovedryst med hofteskub. 6. Hold om tæerne. 7. Stød med næverne og stirre med øjnene. 8. Hælløft.

Tai Chi betyder en cirkel…

Tai Chi betyder en cirkel, hvori der er et samspil mellem to komplementære principper ”yin” og ”yang”. ”Chuan” betyder knyttet næve.

Der indledes med enkle QiGong-øvelser, der effektivt strækker og smidiggør muskler, bindevæv, led samt masserer de indre organer. Stance-træning indgår.

I undervisningen bruger jeg min egen tilgang, som er udviklet i samarbejde med Sifu Gaspar Garcia og som lægger vægt på en trinvis opbygning i løbet af workshoppen.

Alle kan deltage og få udbytte af øvelserne…

Velegnet for hele familien

Undervisningen i både QiGong og Tai Chi Chuan tager udgangspunkt i den enkelte deltager og er tilegenet alle behov. Der kræves ingen forudsætninger for at kunne deltage.

Området ved Kornerupgård er et af Danmarks hotspot med en usædvanlig beliggenhed. Gården ligger med udsigt til en sø omgivet af træer og eng-arealer og med tilknytning til Kornerup å. – De perfekte rammer omkring træning direkte i naturen. I tilfælde af regnvejr er der mulighed for at træne indendørs. Medbring venligst løst-siddende tøj, der befordrer bevægelse samt sko med så vidt mulig en flad sål.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!