Fredag den 2. august er det et år siden Sifu Gaspar Garcia Lopez døde. Det hele skete meget uventet og pludseligt. Han “krydsede over” alt for tidligt i livet – kun 63 år gammel og uden tegn på sygdom. Gaspar Garcia har haft stor indflydelse på QiGong- og kampkunst-udøvere verden over og han efterlod sig en stor Shaolin arv. Jeg kalder denne dag for “Master transition day” og dette blog-indlæg er dedikeret til ham og til alle sande mestre i bevægelsesmeditation. Jeg kommer samtidigt også ind på underviser-rollen, sådan som vi ser den i dag.


Først…

Har du bemærket, at flere og flere QiGong, Tai Chi og KungFu instruktører i dag kalder sig for “Mester”?

Hvorfor er der flere, der tager denne betegnelse til sig?

I en tid hvor der er gået inflation i “mester-begrebet”, er det så ikke på sin plads at sætte spørgsmåltegn ved, hvad en mester egentligt er. Hvornår er man en mester og hvornår er man ikke en mester?

QiGong er en Qi praksis, hvor vi arbejder målrettet med at forfine livsenergien. Det sker gennem et forøget fokus på krop (positioner og bevægelse), åndedræt og sind. Gennem bevægelser, korrekte positioner samt det forøgede nærvær bringes blod og livsenergi ind i en harmonisk cirkulation i kroppen. Med tiden og vedholdende træning gennemgår kroppen og sindet en dybere transformation.

En QiGong udøver af højeste karat mestrer disse principper til fulde og kan eventuelt undervise i det. QiGong træning er på mange skoler gennem historien blevet brugt som opvarmning til kampkunst. Men ikke bare det. QiGong kan også i væsentlig grad forøge kampkunst udøverens evner markant. QiGong kan nemlig åbne til hidtil skjulte kræfter i krop og sind. ABC er noget grundlæggende i mange sprog. Tilsvarende er QiGong grundlæggende i mange stilarter indenfor kampkunst. QiGong er “energiens kunst.”

Hvad er en mester kort fortalt?

QiGong kan åbne til hidtil skjulte kræfter i krop og sind...
QiGong kan åbne til hidtil skjulte kræfter i krop og sind…

Lad mig slå fast, at en virkelig mester nok aldrig ville kalde sig selv for en mester. Måske ville de elever, han eller hun har accepteret, genkende ham og tiltale ham som sin mester eller sifu. Det er vel et eller andet sted også helt okay.

I årevis har jeg fulgt, læst og studeret Adyashanti´s budskaber om væren og indre frihed. Han er meget indsigtsfuld og har på en inspirerende og kraftfuld måde indført mig i nærværets kunst. Han kalder aldrig sig selv for mester, selvom det lyser ud af hele hans eksempel, at han er det.

En Mester er et menneske, der dedikerer sit liv til en kunstart f.eks. et specifikt QiGong-system. Han/ hun danner et vigtigt bindeled mellem dette system og sine elever. Mange elever kalder deres lærer for “Sifu”, som på kinesisk betyder højt kvalificeret lærer, tutor, Mester eller ligefrem “far.”

Begrebet Sifu fører tilbage til en tid hvor…

Begrebet Sifu fører direkte tilbage til en tid, hvor undervisning i QiGong og Kampkunst foregik indenfor familien eller nærmeste klan. Det var teknikker samt livsvigtig viden, som blev holdt hemmeligt indenfor familien eller klanen. Denne knowhow blev videreført fra generation til generation og kom klanen til gode i fx konflikter, ved optøjer eller krige. Den skulle sikre artens overlevelse. Men var i lige så høj grad også en vej til at leve i harmoni med Dao og opnå fuldbyrdelse i spirituel henseende.

En god Sifu havde ansvar for at lære sine elever, hvordan man kæmper (indre styrke), men også hvordan man ikke kæmper (undgå dårlig moral/ etik.) Han havde en vigtig mentor-rolle og “fulgte undervisningen til dørs.” Heri “far-rollen.”

Formidling og undervisning af de klassiske stilarter foregik ved, at eleven efterligenede sin Sifu – med gentagelse på gentagelse osv. Træningen foregik 7-9 timer dagligt 6 dage om ugen igennem mange år. Mesterens elever udviklede et særligt bånd og betragtede hinanden som brødre eller søstre.

Selvom de lærte fra den samme kilde, ville de med tiden og med tilstrækkelig træning kunne tilføje deres eget islæt eller “nuance” til en og samme stilart. Dette er kun muligt, når grundprincipperne forstås fuldt ud og mestres i praksis.

Det siges i vesten, at du er en mester, hvis dit engagement, din træning og dit studie overskrider i alt 10.000 timer. I praksis betyder det at du træner 3 timer hver dag i 10 år. Det er rimeligt omfattende ikke sandt?

Lineage holder

Mine elever har ved nogle lejligheder pointeret, hvorfor jeg ikke bare kalder mig en “mester.” På spørgsmålet kan jeg ikke undlade at trække lidt på smilebåndet. Mester-begrebet i Østen er oftest brugt i sammenhæng med en lineage indenfor de forskellige stilarter. Jeg indrømmer, at jeg er meget old-school og har dyb respekt for dette også taget i betragtning, at det er et gammelt system, hvor det kan diskuteres, hvorvidt det matcher nutiden og dens behov.

Den højest kvalificerede i en lineage er enten Stormester (Sijou – hvis du har en Sifu, som referer til sin egen lærer) eller Mester – han eller hun er den der holder hele den pågældende lineage for en bestemt stilart. De gamle Mestre var dybt forankret i en lineage og det fungerede godt på den tid. Nutiden og dens ungdom fungerer anderledes og forstår ikke helt nødvendigheden af samme disciplin. Derfor er mange lineages på vej til at uddø.

Mester-begrebet sat lidt på spidsen…

Vi lever i en tid, hvor mennesker går efter hurtigt succes og er villige til at betale store summer for det. Når man ser rundt i Yoga og QiGong verdenen, så er der stor fokus på “smart i en fart” og hurtige resultater/ løsninger, hvilket alt andet lige gør en bevægelseskunst som QiGong ret overfladisk.

I Vesten er Mester-begrebet sådan, som vi ser det i dag, mere eller mindre afmonteret i forhold til en lineage. Mester-begrebet savner efter min mening en mere klar definition. Hvad vil vi med denne titel? Hvornår er man en Mester og hvilke klare kvalitets-kriterier ligger der bag, før man kan kalde sig en mester?

Hvis du figurer som en mester i Vestlig forstand, hvad er så dit motiv? Er det for at please dit eget ego og få flere elever på din skole? – Ja, jeg efterlyser faktisk lidt ydmyghed…
Ikke for at lyde frelst men det er sådanne grunde, der gør, at jeg arbejder med QiGong og min undervisning på en anden måde og derfor ikke falder for fristelsen. I vesten er der mange lærere af høj kvalitet, som vælger at kalde sig “Laoshi” (højtrespekteret senior-lærer) eller de kalder sig Doktor i relation til TCM (Traditionel kinesisk medicin.)


Knowing others is intelligence; knowing yourself is true wisdom. Mastering others is strengh; mastering yourself is true power…

Lao Tzu – citat fra Tao Te Ching


“Når eleven er klar, kommer mesteren til syne”

Jeg føler mig meget heldig og jeg er dybt taknemmelig for at have mødt nogle store Mestre indenfor QiGong og Tai Chi. De har guidet mig til større forståelse af de stilarter, jeg har kastet min kærlighed over – ikke mindst Sifu Gaspar Garcia. Jeg har været så heldig at få eneundervisning af ham. Det venskab og den tillid man kan udvikle til sin Mester, er en stor gave – et energi-bånd som rækker langt udover de timer, hvor man modtager fysisk undervisning.

Jeg vil altid huske ham for hans begejstring og hans evne til at kaste lys over tingene. – Hans disciplin og ildhu. Hans temperament når noget ikke var godt nok – så blev der læst og påskrevet. Det er alt sammen essensen af en stor lærer.

Der er mange oplevelser, som har sat sig dybt i kroppen, hjertet og sindet. Oplevelsen af at mærke, hvordan tilstedeværelse af en kraftfuld mester-energi kan vække ens egen indre mester-energi er en af dem. Følg din mester, men gør det ikke blindt. Lyt til dig selv og mærk efter, hvilken resonans undervisningen efterlader i dig. For som en stor mester engang har sagt: “Lyt ikke til andres råd, lær i stedet at lytte til stemmen i dit eget SELV. Din krop og dit sind vil blive ét og du vil erfare enheden i alle ting.”

Synkronicitet i lærer – elev – relationen

Sifu Gaspar Garcia har haft stor indflydelse på mange QiGong- og KungFu udøvere verden over.
Sifu Gaspar Garcia

En sand mester kommer ofte ind i den søgendes liv, når der er en vis synkronisitet eller timing som nødvendiggør mødet. Ofte vil mange af de udfordringer og problemer, man har tumlet med i årevis forsvinde og ofte ændres elevens flow sig efterfølgende ganske markant. Relationen mellem mester og elev bliver af samme grund i Østen betragtet som et helligt forhold. Forholdet er forbundet med respekt og en vis alvor.

Oprindelig skulle mesteren først acceptere sin elev, før det var muligt for eleven at modtage undervisning. Det foregik gennem en formel discipelskabs-ceremoni (“Bai Shi”), som havde til hensigt at skabe et stærkt bånd mellem lærer og elev.

Hvad holder jeg øje med, når jeg opsøger en ny mester?

Hvad skal man så lægge mærke til, når man møder en mester de første gange? Når jeg opsøger en såkaldt mester, vil der typisk være nogle ting, jeg holder øje med for at få en fornemmelse af, hvem jeg står overfor. Jeg er opmærksom på, om det der formidles, nu også bygger på en dybere forståelse på et mester-niveau.

  1. Hvordan virker atmosfæren på stedet? Kan du mærke stilhed og ro?
  2. Er han eller hendes bevægelser afslappede og frigjorte? Er der en ubesværethed, som hviler over ham eller hende?
  3. Har personen en dyb forståelse af energi-systemet og hvordan dette fungerer i relation til øvelserne? 
  4. Har vedkommende en god og sund udstråling fra øjnene? Er der plads til glæde og humor i undervisningen?  
  5. Hvordan takler han eller hun spørgsmål fra deltagerne? Hvordan takles de udfordringer, som elever normalt kan have i forbindelse med at lære noget nyt? 
  6. Virker mødet inspirerende på dig? 
  7.  Giver mødet med mesteren dig et tydeligt indtryk af, at han eller hun tror fuld og fast på devisen: “når eleven er klar, så kommer mesteren til syne”? (- Snarere end: “giv mig dine penge først og hvis du er heldig viser jeg dig nogle af mine secrets…”)
  8. Er der GOD kemi i relation til “mesteren” og er der mulighed for at etablere en relation, som bygger på gensidig respekt? 

Helt ind til kernen af Qi-praksis….

Det er vigtigt at forstå, at en sand mester ikke er sat i verden for at styrke elevens ego, men for at hjælpe eleven til at frigøre sig fra egoet. Det kan i visse tilfælde skabe gnidninger, når eleven bliver konfronteret med sine egne mangler. I sidste ende vil det bringe ægte styrke, bevidstheds-essens, kærlighed og ydmyghed frem i eleven.

Jeg husker, at jeg på et tidspunkt opsøgte en QiGong mester på en intro aften. Han skulle afholde sit weekend kursus efterfølgende og en af deltagerne – en dame ville vide, om han kunne lære hende den specifikke form på en weekend. Svaret kom prompte: “det vil du vide, når weekenden er omme.” Damen var ikke tilfreds med hans svar og blev ved, men han skar hurtigt igennem og fortsatte sin undervisning med roen i behold. Han havde fuldstændigt ret, hvordan skulle han vide det på forhånd?

Interessen for QiGong, Yoga, Meditation og Mindfulness er eksploderet de sidste 20 år og det er en god ting. Tilgangen til at lære nyt indenfor dette område kalder på udøverens tålmodig og evnen til at stoppe op og undersøge tingene helt ind i dybden. Vi kan ikke altid forvente hurtige resultater.

QiGong er netop en åben invitation til udøveren til at slippe ønsket om kontrol og flyde med. En mester forstår disse forhold helt ind i kernen og er sat i verden for at guide sine deltagere til denne grad af fordybelse.

Hold your ground…

Inden en mester havde bevist sit værd i det gamle Kina, ville han blive testet. Af samme grund kaldte man sig i gamle dage ikke bare for en Mester og åbnede en skole uden at have noget at have det i. Ellers var man en tåbe og i så fald skulle man have en rigtig god aftale med en medicinsk doktor.
For du ville blive testet, om din Qi var stærk nok. Lige pludseligt kunne der komme en “bandit” ind i din klasse, som ville udfordre dig i kamp for at teste om din Qi og om dine KungFu skills var gode nok. Hvis du tabte kampen, kunne du så nemt som ingenting miste dine elever og dit livsgrundlag.

En mester, der åbnede sin egen Kampkunst skole, kunne på et mere organiseret plan blive udfordret. For at blive anerkendt skulle eks. Wing Chun Mesteren Ip Man stille op i Hongkongs sammenslutning af kampkunst skoler og der blev tændt en lang røgelsespind. Udfordringen bestod i at kæmpe og holde sig på benene, indtil røgelsespinden var brændt helt ned. Det er en kinesisk tradition i KungFu kredse.

I dag er der mere fokus på branding…

Sådan er tingene ikke i dag. Tiderne har forandret sig og i takt med internettets forøgede betydning, kommer QiGong og Tai Chi ud til flere og flere mennesker. Der stilles i dag andre krav til en Sifu eller Mester. I dag kigges der mere på, om konceptet ser professionelt ud, om mesteren har viden og karisma samt om man kan li ham/ hende som person.
Så er det selvfølgelig ikke nok at være en virkelig god udøver, man skal også kunne formidle det videre til andre. Det skal helst ske på en måde, der tilgodeser nutidens behov for læring. Denne sondring har stor betydning i dag og det skal den også have.

En QiGong mester er en eftertragtet mester, hvis han/ hun er i stand til at formidle både glæde og humor i forbindelse med sin undervisning.

Endelig selvfølgelig er en mester en eftertragtet mester, hvis han/ hun er i stand til at formidle både glæde og humor i forbindelse med sin undervisning. Det styrker læringen og gør det til en god oplevelse for alle.

Underviser-rolle i forandring

Det er et stort ansvar at “figurere” som mester og dem der gør det uberettiget tager selv ansvaret på deres egne skuldre. Tro mig det er uberettiget i 80-90% af tilfældene. Sådan er det!

Når tanken falder på underviser-rollen som helhed, så er det rigtigt, at vi bør stille nogle krav om kvalitet. Men når det er sagt, så skal vi også passe på ikke at stille for store krav til en lærer, underviser, instruktør eller Sifu. Ingen er perfekte.

Jeg har selv levet af at være underviser siden 1999 og har selv mærket, hvordan der stilles meget store krav til en underviser. Faktisk tenderer kravene i dag til det urimelige. Se bare folkeskolen (har selv undervist i folkeskolen.) Respekten omkring underviser-rollen er på 20-30 år så godt som forsvundet.

Er vi ikke alt for tit tilbøjelige til at kritisere og lade vores egen manglende moral eller ansvarsfølelse gå ud over en stakkels underviser?

Vi danskere er generelt mere introverte….

Hvis du har en underviser, som du synes gør det godt, så husk at ros ham eller hende – for vedkommende gør helt sikkert et kæmpe arbejde. For mange undervisere er deres arbejde et kald og de gør en stor indsats for deres elever. Det kræver noget at være en god underviser, men det er ikke altid så synligt for andre, hvilken indsats der ligger bag god undervisning. Hvis man kun hører, når tingene kunne blive bedre og ikke hører, når det rent faktisk er godt, ja så kan det hurtigt blive op ad bakke.

Vi er danskere og vi er generelt mere introverte end andre steder i verden. Vi skal lære at tale mere åbent ud om tingene, som man fx. gør det i USA. Vi skal blive bedre til at rose hinanden. Osv.

Videnssamfundet har forandret læring og kravene til læring over de sidste årtier. Lige mht. QiGong var der før i tiden i det gamle Kina mere fokus på at forstå med kroppen i træningen og mindre fokus på viden. I dag er det lige omvendt, man stiller store krav til vidensbaseret undervisning og den korte tid vi giver os selv, som udøver til rent faktisk at mærke efter og integrere den viden vi har fået, er ofte ikke tilstrækkelig nok.

Krigerens sande vej…

Al Qi-praksis som QiGong, Tai Chi og visse blide former for KungFu rummer en “livsnerve.” Denne livsnerve er fælles for alle udøvere og er dybt forankret i deres træning: kroppen, åndedrættet og sindet. Det er i princippet her, at en mester skal bevise sine virkelige skills.

Mange udøvere er under normale omstændigheder i stand til at arbejde med deres stilart i forhold til de korrekte positioner og harmoniske bevægelser i samarbejde med det bevidste åndedræt og et roligt sind. Dette er relativt nemt for en mere erfaren udøver.

– Under normale omstændigheder….

Men hvad nu hvis du er under pres eller der opstår en stressfuld situation, – kan du så bevare roen? Og hvad med dit åndedræt? Igennem tiden er der utallige eksempler på mestre, som kunne generere et extra overskud og en stor kontrol af sind, åndedræt og krop. Sindet er på en måde hele omdrejningspunktet og er “the real battleground.”

I det gamle Kina ansås Krigerens vej som den højeste, ædleste, mest intelligente og mest frugtbare af alle veje. Udfordringen for en “Freds Kriger” var netop at mestre sindet. Han “kæmpede” mod sin egen uvidenhed, svaghed, brist, negative følelser, egoisme, stolthed og dovenskab etc.

QiGong: Thinking of one thing to forget thousand...
Sifu Gaspar Garcia udfører her en sekvens af Luohan Gong kaldet : “The powerful Tiger streches its back.”
Sifus egne ord om QiGong: “Thinking of one thing to forget one thousand.”

Med sindet som omdrejnings-punkt…

Sindet er først som sidst dit bevidsthedsanker, hvorfra enhver kontrol af åndedræt og livsenergi foregår. En mester kan hjælpe dig til at komme dybere ind i processen, hvis han / hun selv er forankret i den. Først læres teknikkerne i en form. Så selve koreografien i sammenhæng, dernæst indlæres evnen til at lade alle bevægelser genereres fra kroppens center. Osv.

Med et afslappet og tomt sind sænkes livsenergien bevidst ned i Dan-tien (kroppens elexir felt), som er forudsætning for, at der i din træning kan foregå en dybere forvandling. Nyre Qi bliver mere velfungerende og energipunktet Ming Men på kroppens bagside aktiveres.

Alle Qi-hovedkanalerne (meridianerne) oplades med ny energi – som flyder harmonisk. Disse kanaler bliver genstand for stadig mere opmærksomhed og bevidsthed efterhånden som udøveren kommer dybere ind i den energi-struktur, som ligger gemt i enhver klassisk form. Kroppens væsker og livsessens (Jing) forfines og renses, så de kan forvandle Qi (livsenergien.) Livsenergiens strøm forfines og renses, så den kan forvandle sindet (Shen) som så forankres i en dybere bevidst tilstand af tomhed. Osv.

Forvandlingens dybder…

Efterhånden som udøveren mestrer åndedrættet og sindets dirigerende indflydelse i forhold til livsenergien Qi, vil Qi flyde mere harmonisk og konstant. Det aktiverer det Mikrokosmiske kredsløb, som involverer 2 vigtige meridian-baner “Du-Mai” og “Ren-Mai.” Men 2 andre extra ordinære meridian-baner Dai-Mai og Chong-Mai involveres også. En virkelig stor og autentisk mester vil være i stand til at mestre dette niveau af Qi-praksis under (næsten) alle omstændigheder. Sindet bør være så roligt og under kontrol at selv de værste distraktioner preller af. – Dette blot for at nævne nogle aspekter i Qi-praksis, som ikke nødvendigvis aktiveres i nævnte rækkefølge.

Hvis du finder en lærer, som mestrer et højt niveau og som accepterer dig som sin elev, så er du virkelig heldig, da lærere af den karat ikke vokser på træerne.

Alt for ofte hører man i dag om en lærer med mester potentiale, som har et afhængigheds-forhold til alkohol eller som har skabt et brand, der fungerer som en pengemaskine. Desværre er der også “mestre” af hankøn, som falder i og misbruger sin magt og position til sex-chikane og nogle tilfælde til at forføre sine kvindelige elever. Dette er et stigende problem i USA, men ses også af og til i Europa. Det kaster desværre en mørk skygge over noget så smukt og livsbekræftende som bevægelsesmeditation.

Min pointe…

Nok kan en Sifu med mester-potentiale fremkalde de dybere alkymistiske processer, men spørgsmålet er, om han eller hun også kan leve det fuldt ud eller ej. Efter min mening er det dette, der afgør om et muligt mester-potentiale holder vand eller ej.

Indrømmet, jeg er af den gamle skole og min pointe er, at tiderne forandrer sig og vi lever nu i 2019, hvor mester- begrebet er ved at miste sin oprindelige betydning. For mig at se virker nutidens betydning af mester-begrebet både ret vagt og utydelig. I dag er det simpelthen blevet for let at kalde sig en mester i dit og dat.

Jeg ser et behov for mere bevidstgørelse på dette område. I forhold til at figurere som en Mester, efterlyser jeg mere kvalitets-bevidsthed. Jeg efterlyser realitets-sansen.

Vi skylder samtidigt at give respekten tilbage til underviser-rollen. Men vi skal samtidigt heller ikke bare tage tingene for givet. Der skal stilles rimelige krav….


ØVELSE: Inden du næste gang træner din QiGong eller Tai Chi så lav en kort meditation, hvor du forestiller dig, at alle sande mestre står bag dig i din træning eller din fortrukne mester. Mærk en varm, nænsom og energetisk strøm gennem hele din krop og lad den guide dig i din træning. Mærk stilheden og glæden.


QiGong Instruktør uddannelse

I QiGong Zen Akademiet kører vi en 1 årig QiGong instruktør uddannelse med mulighed for overbygning. I den dybtgående indføring trækker vi på årtiers erfaring med QiGong, Energimedicin og meditation.

Læs mere om uddannelsen.

Lars Christian Schmith, QiGong instruktør og uddannelses-leder – sommeren 2019.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!