Meditativ fordybelse i QiGong træning samt intro til 2 forskellige QiGong former
Weekenden den 9.-10. maj i Århus: 3 favorable fødselsdags-tilbud, som kan tages sammen eller hver for sig og hvor der er fokus på meditativ fordybelse i QiGong
Mangler du en mere stabil praksis med QiGong? Dyrker du allerede QiGong, men er det vanskeligt at få ro på tankerne og kroppen?
Kom til en weekend, som giver dig de redskaber, som du måske mangler for at bringe din QiGong til et højere niveau. Du får en indføring i de meditative aspekter i QiGong træning og bliver introduceret til 2 forskellige stilarter, som hurtigt understøtter den meditative fordybelse. Undervisningen er tilegnet både begyndere og øvede.
Sted: Øsal Ling, Fredensgade 39, 8000 Århus. BEMÆRK venligst at vi følger Sundhedsmyndighedernes anvisninger omkring afstand og håndhygiejne.
Intro-workshop – Lørdag kl. 10-12.30. UDSOLGT – VENTELISTE.
GRATIS ENTRE: I anledning af min 60 års fødselsdag i juni er denne workshop helt gratis. Te, kaffe snack kan købes for 20 kr. i pausen.
Workshoppen inkluderer teoretiske oplæg samt den praktiske indføring i de grundlæggende principper i QiGong – såsom indføring i at åbne kroppens led for gennemstrømning af livsenergi (Qi) samt at stå rigtigt og fordele vægten korrekt ift. de vitale punkter i kroppen. Du får desuden en enkel indføring i meditativ fordybelse i QiGong træningen. Du lærer nogle enkle øvelser, som du nemt kan træne videre med hjemme. Stance-træning samt Energimiedicin-øvelser indgår.
Workshoppen er en intro til den efterfølgende træning med De 5 elementers QiGong og Luohan Gong. Hvis du ikke kender mig, er du velkommen til at møde op og beslutte, om du vil deltage i løbet af denne weekend. MEN husk at tilmelde dig ved at klikke på den røde knap og send en besked til mig eller send en sms til mig på tlf. 22552373.
Workshop i Wuxing QiGong (De 5 elementers QiGong) Lørdag kl. 14-17.30. Pris: 300 kr. inkl. undervisningsmateriale samt te, kaffe og snack til pausen. UDSOLGT.
WuXing QiGong er et enkelt, lettilgængeligt og effektivt QiGong system. Bevægelserne foregår i et sammenhængende flow, som arbejder direkte på kroppens 5 elementer: metal, vand, træ, ild og jord. Denne form er god til at åbne kroppen til meditativ fordybelse. Der er kun et begrænset antal pladser – tilmeld dig i god tid.
Intro-workshop til Luohan Gong stilarten – Søndag kl. 9.30-15.30. Pris: 480 kr. inkl. undervisningsmateriale samt te, kaffe og snack til pausen. Udsolgt. Der er oprettet venteliste.
Hvis du ønsker at træne igennem og få sved på panden, så er Luohan Gong en unik QiGong form. På denne workshop føres du gennem nænsomme, meditative og på samme tid kraftfulde bevægelser i formen. Det er en avanceret form med mange gennemgående stræk i fascia (bindevævet), i muskulaturen samt massage af kroppens meridian-baner. Den form er også velegnet til at åbne kroppen til meditativ fordybelse.
Gør QiGong til en levende meditativ praksis
Når jeg kigger bare 2 årtier tilbage på mit liv, så fylder det mig med stor glæde at tænke på alle de gode oplevelser, jeg har fået med kinesisk bevægelseskunst. Tai Chi og QiGong kom bragende ind i mit liv i 1982. De gaver, som du får ved at træne kinesisk bevægelseskunst, er for store til at gå glip af. På denne weekend fører jeg dig med på en spændende “energirejse”, hvor du kan opdage nye og uudforskede sider af dig selv.
Loosen up and slow down
Hvis vi skal “koge” de essentielle principper i QiGong ned til de 2 vigtigste – så vil det være kunsten at lytte (eller være vågen) samt kunsten at slappe af. Uden disse 2 kvaliteter i din træning, vil det være helt utænkeligt, at du kan komme i dybden.
I løbet af denne weekend vil vi sætte denne evne til bevidst nærvær i centrum.
QiGong er et effektivt redskab til meditativ fordybelse. Du vil få redskaber med hjem, som kan løfte din QiGong-træning til et dybere niveau.
Genetabler sundheden med QiGong
Genetabler sundheden, den indre balance og styrk din livsglæde med nogle meget enkle og effektive QiGong øvelser. Du får arbejdet hele kroppen igennem på relativ kort tid – får åbnet leddene, løst op i musklerne og strukket fascia (bindevævet).
QiGong kan hjælpe dig i det daglige til at du kan være den bedste udgave af dig selv.
De 3 workshops kan enten tages hver for sig eller sammen. Du kan sammen sætte et forløb nøjagtigt, som det passer dig med f.eks. 2 workshops eller alle 3.
Hej, jeg hedder Lars og glæder mig til at se dig på holdet
Min undervisning sætter fokus på DIG og skaber et rum, hvor du udvikler dig som QiGong-udøver…
Jeg har beskæftiget mig med Qi-praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige QiGong-former. Jeg kender mulighederne samt faldgrupperne indenfor QiGong-verdenen og det er netop essensen af disse erfaringer, som jeg bruger i min undervisning.
Vi træner efter klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt.
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.
Åndedrætsøvelser, Tai Chi Chuan, siddende meditation og liggende afspænding indgår også i undervisningen.
Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.