~ Mindful QiGong `Treat´ med Tui Na ~
Fordyb dig i QiGong i naturskønne omgivelser in Hundested
Intensiv QiGong weekend workshop (” QiGong Treat”) med Luohan Gong træning samt Tui Na (kinesisk massageform).
Dette Mindful QiGong `Treat´ starter op fredag den 5. maj kl. 16.00 og slutter søndag den 7. maj kl. 13.00. Der er mulighed for billig overnatning på stedet.
I løbet af 3 forårsdage lærer du flere spændende QiGong-relaterede ting i natur-skønne omgivelser, som kan berige din egen træning:
> QiGong øvelser til opvarmning og som forberedelse
> Enkle åndedrætsøvelser og Song Gong (øvelser til afslapning)
> 1. del af Shaolin Luohan Gong formen
> Stående samt siddende meditationer
> Nogle væsentlige principper i QiGong i opbygningen af Qi (livsenergi) samt andre relevante aspekter af kinesisk medicin belyses
> Tui Na – til nakke- og rygproblemer. Du vil lære effektive enkle greb inkl. gennemarbejdet materiale. Tui Na er kinesisk massageform i TCM.
På dette Mindful QiGong `Treat´ bliver du introduceret til Luohan Gong udviklet af den legendariske Zen-mester Boddhidarma for 1500 år siden.
Gennem fysiske øvelser får du redskabet til at gå dybere i din QiGong træning samt øge nærvær og indre ro. Luohan Gong (de 18 Lohan Hands) har givet afsæt til flere af Østens trænings-systemer. Ikke mindst Martial Arts (kampkunst.)
Gennem avancerede stræk, rotationer samt dybe stances træner vi balancen, det bevidste åndedræt, vedholdenhed og koncentrationsevnen. Luohan Gong er “stilhed i bevægelse og bevægelse i stilhed.”
Som supplement til QiGong træningen får du redskaber til at give samt modtage kinesisk massage – den såkaldte
Tui Na, hvor der arbejdes langs kroppens meridianbaner (massagen foregår med tøj på.)
Du vil blive blive taget med på en spændende rejse ind i et univers af kinesisk medicin (TCM), de 5 elementer samt lidt af filosofien bag øvelserne m.m.
Underviser: Lars Christian Schmith samt gæsteunderviser Tina Kirstine og Arnkjell J. Nielsen.
Sted: på Akupunktur Hundesteds faciliteter, Ullerup Skovvej 31, 3390 Hundested. (Kun 2 km fra Vibehus St.)
Pris: 1850 kr. inkl. diverse materialer, te/ kaffe og snack i pauserne samt et måltid mad både fredag og lørdag. (Aftensmad fredag samt frokost Lørdag).
Det er muligt at overnatte i små hytter på stedet. Pris for overnatning udover prisen for undervisning er 275 kr. pr. overnatning pr. person i en delt hytte. Der er endvidere gode køkkenfaciliteter med køleskab til rådighed.
Tilmelding:
Læs venligst alle oplysninger herunder før du tilmelder dig. Bemærk at du har mulighed for overnatning som betales udover selve prisen for workshoppen. Hvis du også skal booke en hytte så bemærk at der ikke er enkelt-mands hytter. Der er plads i hver hytte til 2-3 overnattende personer, så du kommer til at dele hytte med 1 eller 2 andre deltagere.. Hvis du ønsker 2 nætter i alt kan du ændrer antallet i købet, når du ankommer til kassen.
“Tusind tak for en fantastisk weekend workshop med Louhan Gong!. Jeg er fuldstændig vild med denne form for stilhed i bevægelse. Nøj hvor er det spændende og hvor er der meget at lære! Det var en fornøjelse at møde Lars og Tina så varme og lysende mennesker og opleve deres respekt for traditionen og øvelsen også i deres tilgang til undervisningen.”
– Marie Mamonia
“Luohan Gong er den mest spændende og givende qigong form jeg har prøvet. Det er helt utroligt som bevægelserne strækker alt i kroppen og får meridianerne sat igang. Derudover er det de fedeste bevægelser – ren zen kung-fu.”
– Tore Ask Nødholt
Nogle detaljer om træning og undervisning
MINDFUL QIGONG TIL MOBILISERING AF KRAFT OG STYRKE
Luohan Gong del 1 er en avanceret form, som både begyndere og videregående udøvere kan få stort udbytte af. Træning af denne form ligger i forlængelse af nøje sammensatte øvelser. Gennem træning af alle øvelser inkl. formens del 1 løsner vi op i kroppens muskler, led og bindevæv. Samtidigt sigtes der gradvist at opbygge fysisk og mental styrke.
Til Mindful QiGong `Treat´ følger et udvalgt materiale skabt i samarbejde med Master Gaspar Garcia Lopez. Du får et skriftligt materiale med udførelige illustrationer samt undervisningsvideoer, der er et bidrag til dit hjemmestudie og træning.
MØDETIDER OG DAGS RYTME
Fredag kl. 16.00 – 18.00 – velkomst med introduktion og loosen up øvelser.
Fredag kl. 18.00 – 19.00 – aftensmaden lavet af Arnkjell står klar til fællesspisning og socialt samværd.
—————————————————————–
Lørdag kl. 9.00 – 12.45 – QiGong træning med fokus på Luohan Gong m.m.samt introduktion til Tui Na. Lær de enkle punkter og greb i Tui Na i relation til nakke, skuldre og ryg-problematikker.
Lørdag kl. 12.45 – 13.30 – Frokost lavet af Arnkjell står klar til fællesspisning og socialt samværd.
Lørdag kl. 13.30 – 15.00 – Pause til gåture, afslapning eller cafébesøg.
Lørdag kl. 15.00 – 18.00 – Træning af Luohan Gong fortsættes i kombination med åndedrætsøvelser og meditation.
—————————————————————–
Søndag kl. 9.00 – 12.45 – fortsættelse af QiGong træning med fokus på Luohan Gong.
Søndag kl. 12.45 – 13.00 – afslutning.
Bemærk: Der vil være indlagt små pauser i programmet til te /kaffe og snacks med passende mellemrum.
Tui Na er en kinesisk massageform fra TCM (Kinesisk medicin), som er let tilgængelig (foregår uden på tøjet). Vi vil have fokus på nakke- og rygproblemer (lidelser).
Du vil lære effektive enkle greb, som lindrer smerter (herunder også hovedpine/migræne), løsner op i muskelspændinger, skaber Qi-flow og blodcirkulation samt forebygger.
EN REJSE IND I FILOSOFIEN OG DEN KINESISK MEDICIN (TCM) BAG ØVELSERNE
Vi tager dig med på denne rejse ind i QiGong´ens forunderlige univers. Først og fremmest med en direkte og jordnær indføring i relevante øvelser. Dernæst gennem korte og relevante oplæg med nogle vigtige principper i QiGong, som underbygger det vi gør i praksis.
Det er en stor glæde i denne sammenhæng også at kunne trække på Arnkjell J. Nielsen, som vil bidrage med samt dele ud af sin erfaring gennem 4 årtier som fulltime underviser i QiGong og Tai Chi. Arnkjell vil give et lille oplæg i den kinesiske filosofi, som QiGong og Tui Na er en fast forankret del af. Det inkluderer også en enkel introduktion til de 5 elementer og organuret i TCM m.m.