Videregående forløb og uddannelser i QiGong Zen
I de forløbne uger har vi modtaget en del opkald, hvor folk spørger ind til vores videregående forløb og uddannelser i QiGong. Det har fået mig til at skrive dette blog indlæg…
“Det er en tidlig søndag morgen i Glim og solen kaster søvnigt sine første stråler over en overskyet himmel. Øvelsen, vi er i gang med, hedder “løfte himlen” og det føles som at løfte skyer med de bare hænder.
Den ene øvelse afløses af den næste, indtil vi slutter med en nænsom flow øvelse i den sagte vind fra øst. Så blir der helt stille og fokus er rettet indad imod kroppens center.
Midt i stilheden kan en kongeørn skimtes i det fjerne – den glider legende rundt på vinden i store cirkler. Det er en livsbekræftende og smukt kulisse til det dybere nærvær. Når opmærksomheden holdes inde og ude samtidigt er der balance.”
Fra QiGong Instruktør Uddannelsen sommeren 2019.
Sådan startede det
Jeg vil gerne starte med at fortælle lidt om mig selv og hvordan det hele startede for mig. Jeg husker tydeligt de første overvejelser / ideer jeg fik til at lave en QiGong Instruktør uddannelse. Det var for 8 år siden. Mange tanker og timers intensiv træning er gået forud. Men den gang var tiden endnu ikke inde og planerne endte i min skrivebords-skuffe.
I 2016 bookede vi så en rejse til Kina og den beslutning viste sig at ændre ALT. Rejsen til dette store land, hvor kejsere, vismænd samt krigere en gang satte sit aftryk på dynastier, blev en rejse ind i mig selv. I mødet med dette smukke og fjerne land mærkede Tina og jeg livet på ny. Det føltes som at “komme hjem.”
En drøm bliver til virkelighed
Det var poesien og magien i de knejsende bjerge og de disede dalstrøg, hvor strømmende floder bugtede sig, der i den grad inspirerede os. Det var livet i byernes parker – QiGong´en, Tai Chi´en og KungFu´en i de tidlige morgentimer, som kunne mærkes helt ind i kroppens celler.
Stemning på vores Tai Chi skole. Stilheden i templerne.
Kort sagt – der er intet at sige til at disse storslåede scenarier engang har “lagt et fundament” til så store og gennemgribende tanker.
Da jeg kom hjem, oplevede jeg en forvandling samt masser af inspiration til at formidle essensen af alle mine erfaringer, som jeg har gjort mig med træning i QiGong og Tai Chi, der startede en vinterdag i 1982.
Få måneder efter jeg kom hjem fra min rejse til Kina i 2016, startede vi vores første hold på uddannelsen. Her i foråret har vi nu sat vores hold nr. 15 op.
Det er grunden til, at jeg er her….
Personlig udvikling eller uddannelse til instruktør?
Når du skal vælge din uddannelse, er et af de første spørgsmål, som melder sig, hvad du vil med bruge et videregående forløb til?
Denne intention eller motivation er vigtigt for selve dit udbytte af en uddannelse. Mange af dem der vælger vores uddannelse, har en drøm om at realisere sig selv som instruktør. Andre vil bruge det som personlig udvikling alene. Uanset hvad du vælger, så er et videregående forløb hos os personligt udviklende – det er uundgåeligt.
Det er et frit valg, om du “kun” vil bruge et forløb hos os som personlig udvikling og ikke påtænker at være instruktør. Men vi plejer at anbefale, at man har en åbenhed overfor, at tingene kan ændre sig undervejs.
Nogen vælger at bruge vores uddannelse som supplement til noget, som de allerede underviser i eller det kan være supplement til en klinik, de driver.
Andre er læger eller sygeplejersker, der vil bruge det professionelt i deres arbejde.
Vores statistik for elever der tager vores uddannelse, er ret høj. Af dem der drømmer om at komme til at undervise i QiGong, lykkedes det for 8 ud af 10 indenfor det første 1 år efter uddannelsen er afsluttet. Nogen starter endda, før de er helt færdige og der kan de bruge os som sparringspartnere på sidelinjen i en opstartsfase som underviser.
Fordybelse og udvikling af personlige kompetencer
Vores uddannelser er bygget op, så du har plads og rum til fordybelse i den enkelte øvelse. Det gælder fordybelse både mht. teknik og detaljer samt fordybelse i det meditative aspekt af øvelsen.
Du får et indblik i træningspsykologien på din egen krop og lærer dine egne grænser at kende.
Det at undervise andre i QiGong kræver en vis ansvarlighed, etik, overblik og selvtillid. Vi har årtiers erfaring med undervisning og mentoring, som vi formidler videre til dig. Vi skaber rammer for din læring i processen med at blive instruktør, hvor du selv bla. kan få øje på din egen styrke og dine komptencer.
Det er et meget spændende felt, som hele tiden udvikler. Det vil appellere til din egen lyst og trang til at være kreativ.
Selve uddannelsens opbygning
Vores uddannelses-tilbud rummer flere muligheder for personlig vækst – ikke mindst i kraft af den frihed du har til at sammensætte et forløb, som matcher dig og dine behov bedst muligt.
Begyndere og lettere øvede
Det er både begyndere, lettere øvede og udøvere på et videregående niveau, der søger ind på vores uddannelser.
For at du kan vælge det i vores tilbud, som vil give størst resonans og succes, er du nødt til at vide lidt mere om vores enkelte tilbud.
Grundlæggende så tilbyder vi en uddannelse med frihed til at vælge og sammensætte det bedst mulige forløb for dig.
Hvis QiGong er relativt nyt for dig – dvs. du er enten begynder eller har beskæftiget dig med QiGong i kortere tid, så anbefales det, at du tager Level 1 og Level 2 på QiGong instruktør uddannelsen (QIU). Hvert af disse step er på 6 måneder.
Igennem Level 1-2 præsenteres du for stilarter indenfor QiGong og øvelser i Energimedicin, som skaber et rigtigt godt og alsidigt fundament at bygge videre på.
Du er på et videregående niveau
Vores uddannelse favner bredt og undervisningen tager hensyn til, at vi er forskellige steder. Det handler om at finde dine personlige kompetencer og bygge videre på det du allerede kan.
Hvis du har arbejdet med QiGong, Tai Chi eller Yoga i minimum 1-2 år, vil Luohan Gong uddannelsen sikkert have din interesse. Forløbet tager 6 måneder. Her får du mulighed for at give den gas og træne igennem med en unik QiGong form. Du vælger samtidigt bevidst en læringsproces, der vil udfordre dig på den fede måde – både fysisk og mentalt.
Luohan Gong forløbet er samtidigt noget du kan tage som tilvalg til det allerede nævnte (Level 1 og 2) hvis du vil gå den vej først. Eller det kunne være Luohan Gong først og så Level 2. Bare nogle eksempler – igen er der frihed til at vælge dit eget forløb.
Herfra kan du gå videre, hvis du ønsker det og tage Masterclass. For at søge ind på vores Masterclass skal du minimum have haft 2 af de nævnte steps – altså sammenlagt minimum 12 måneders undervisning.
Det er vigtigt for os som undervisere, at dit valg mht. uddannelse er det rigtige for dig. Jeg er altid villig til at tage en personlig snak, hvis du har brug for yderligere vejledning, før du tager en beslutning.
Tlf. Lars 22552373.
Workshops, retreats eller uddannelser
På vores workshops, retreats og uddannelser lærer du QiGong sammen med andre – det er både sjovt og tilpas udfordrende.
I QiGong Zen lægger vi vægt på positiv forandring og på det nære fællesskab. Vi brænder for både QiGong og Energimedicin.
På de mere intensive forløb, som f.eks. vores retreats og uddannelser har træningen et mere langsigtet mål.
På QiGong instruktør uddannelsen (6 eller 12 mdr.) samt Luohan Gong Uddannelsen (6 mdr.) arbejder vi med QiGong og på overbygningen arbejdes der mere med NeiGong.
Du er velkommen på holdet.
Lars Christian Schmith – opdateret maj 2022.