~ QiGong og Simplified Tai Chi ~
QiGong og Simplified Tai Chi supplerer hinanden virkeligt godt. På workshoppen får du arbejdet hele kroppens muskler, bindevæv og led igennem. Træn effektive QiGong øvelser kaldet Luohan Gong som afsæt til enkle Tai Chi bevægelser. Du kommer til at arbejde med øvelser, der er sat sammen i sekvenser til ét glidende flow.
QiGong og Simplified Tai Chi – Århus, foråret 2026:
Lær grundlæggende bevægelser og principper i QiGong og Tai Chi Chuan. Workshoppen henvender sig til begyndere som øvede.
Få energi og inspiration til at opretholde en træning på daglig basis hjemme.
På denne “QiGong og Simplified Tai Chi workshop” introduceres du til enkle øvelser, som du kan praktisere i din dagligdag. Workshoppen er sammensat af træning i den unikke QiGong form kaldet Luohan Gong samt Simplified Tai Chi.
Tid og sted: Weekenden den 11.-12. april 2026. Øsal Ling, Center for tibetansk buddhisme, Fredensgade 39C, 8000 Århus.
Mødetider: Lørdag kl. 9:30-15:00 og søndag kl. 9.30-14.00.
Priser: 1650 kr. for hele weekenden. Prisen er inkl. snack te/ kaffe til pauserne og undervisningsmateriale i form af undervisningsvideoer – lige til at gå til.
Tilmelding: Klik på den røde knap og bemærk venligst når du kommer frem til kasse, at der er anført det rigtige antal i købet. Du kan altid ændre dette ved at klikke på “se kurv” foroven.
På workshoppen indøves specifikke øvelser
På workshoppen med QiGong og Simplified Tai Chi får du en grundig instruktion til nogle enkle og effektive øvelser, som gradvis bringer kroppen i et harmonisk flow af energi og får åndedrættet til at falde til ro.
På denne workshop suppleres endvidere med Song Gong samt guidede meditation og åndedrætsøvelser m.m.
10 timers intensiv undervisning
Med afsæt i grundig opvarmning og indføring i QiGong formen Luohan Gong. Du undervises i fodstillinger, god vægtfordeling samt kropsholdning (alignment) og fokus i kroppen etc. så du gradvis kan fordybe dig i de dybe positioner og glidende bevægelser i Luohan Gong. Her arbejdes hele kroppens muskulatur, bindevæv og led igennem.
Luohan Gong er en af de mere udfordrende stilarter indenfor QiGong, men samtidigt også en af de mest givende former. På denne workshop præsenteres du for første halvdel af formen som er den mest enkle og lettilgængelige.
De dybe stræk i Luohan Gong træningen lægger på fornemste vis op til træning af de blide cirkulære bevægelser i Tai Chi Chuan. Vi indøver flere bevægelser i både Luohan Gong og Simplified Tai Chi, så deltageren selv kan huske dem og træne videre på egen hånd hjemme.
Træningen suppleres med Song Gong og åndedrætsøvelser. “Song” betyder afslapning og “Gong” betyder færdighed. Song Gong samt åndedrætsøvelserne hjælper kroppen til at løsne op, så du er i stand til at gå dybere i træningen af QiGong og Tai Chi.
Undervisningen på denne workshop vil være en passende vekselvirkning mellem stående øvelser og let tilgængelig teori samt guidede øvelser, hvor du enten skal sidde ned eller ligge.
Luohan Gong – “powerstretching”
Denne weekend workshop er tilegnet dig, der værdsætter fysiske og mentale udfordringer. Det er udfordringer på den “fede” måde, hvor du godt kan komme til at svede en hel del. Gradvis opbygger de dybe stances og stræk en styrke, et stærkt flow og en vitalitet i kroppen. Men ofte oplever udøveren også at sindet bliver mere roligt og stille undervejs. Bevægelserne leder dig ind i en tilstand af mindfulness i bevægelse.
Er du parat til at blive indført i en fantastisk QiGong form udviklet af den legendariske Zen-mester Boddhidarma for 1500 år siden i en lille bjerghule nær Shaolin Templet? For munkene i Shaolin templet blev det en ultimativ form – en Shaolin QiGong form, som i øvrigt har givet afsæt til flere af Østens træningssystemer. -Ikke mindst Martial Arts (kampkunst) som Tai Chi Chuan er en del af. Luohan Gong består af i alt 18 bevægelser sat sammen i et flydende flow, hvoraf du lærer de første 9 på denne workshop.
I kraft af deres forskelligheder supplerer Luohan Gong og Tai Chi hinanden rigtigt godt.
Hvad er Tai Chi Chuan og hvordan adskiller det sig fra QiGong?
Det er et spørgsmål som jeg ofte får. QiGong og Tai Chi Chuan er beslægtede bevægelses-systemer, der begge er sammensat af helsebringende øvelser, men i det Gamle Kina var Tai Chi Chuan også en kampkunst. Tai Chi Chuan udgør oprindelig den meditative kerne i klassisk Kung Fu udøvelse.
”Tai Chi” betegner en cirkel, hvor de komplementære principper yin og yang er i en indbyrdes balance. “Chuan” betyder “knyttet næve” og Tai Chi Chuan kan oversættes direkte med “skyggeboksning”. I modsætning til boksning eller andre kampsports-former er din modstander i Tai Chi ikke en anden person, men det der er indeni. Vi træner ikke for at blive bedre til at slås, vi træner for at slippe sindets larm og give plads til en dybere koncentration. Hvis man endelig skal fremhæve kampkunst aspektet ved Tai Chi, så kan man med rette betragte det som fysisk og psykisk selvforsvar.
Tai Chi Chuan består hovedsageligt af en serie blide og graciøse cirkulære bevægelser, som udføres langsomt og med fuld opmærksomhed. Ved på denne måde, at stå i korrekte positioner, åbnes der gradvis for en dybere forankring i kroppen, der giver dig adgang til et reservoir af energi, styrke, bedre balance og mental klarhed osv.
Tai Chi “soft form”
Bevægelserne masserer/ strækker tillige kroppens muskler, led, bindevæv, indre organer og meridianbaner. Tai Chi optræder ikke kun i “soft form”, men også i en “hard form” med nærmest eksplosive bevægelser. Hvor bevægelserne i mange QiGong systemer er linære, dvs. de spænder mellem bøj og stræk, er der i Tai Chi mange cirkulære bevægelser. Det er en lidt anden tilgang, men QiGong og Tai Chi supplerer hinanden fantastisk godt.
Læs venligst alle oplysninger om denne workshop, før du tilmelder dig.
Undervisere: QiGong og Tai Chi instruktør samt uddannelsesleder Lars Christian Schmith.
Hvad siger andre?
Elever
“Luohan Gong er den mest spændende og givende qigong form jeg har prøvet. Det er helt utroligt som bevægelserne strækker alt i kroppen og får meridianerne sat igang. Derudover er det de fedeste bevægelser – ren zen kung-fu.”
Tore Ask Nødholt
Lars – din undervisning er fantastisk. Du er dig selv og har lavet meget qi gong og ved rigtig meget. Dit materiale er gennemarbejdet.
Hej, jeg hedder Lars og glæder mig til at se dig på holdet
Min undervisning sætter fokus på DIG og skaber et rum, hvor du udvikler dig som udøver…
Jeg har beskæftiget mig med Qi-praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige QiGong-former og Tai Chi. Jeg kender mulighederne samt faldgrupperne indenfor QiGong-verdenen og det er netop essensen af disse erfaringer, som jeg bruger i min undervisning. Jeg er en certificeret og kvalificeret instruktør indenfor Alex Dong´s internationale Tai Chi Chuan forening.
QiGong og Tai Chi er sjovt og spændende – vi “tanker” livsenergi og livsglæde. Vi træner efter de klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt.
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.
Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.


