Intro aften til Luohan Gong Uddannelsen i Roskilde
Qigong workshop
Har du en særlig interesse i QiGong? -Nu har du chancen for at lære QiGong fra bunden til daglig glæde og inspiration for dig selv og for dem du ønsker at række ud til. På denne aften kan du høre lidt om hvem vi er og hvordan vores uddannelse er sat sammen…
INTRO-AFTEN
Tid: torsdag den 29. august kl. 18.30-21.
Sted: Sjælsgaarden, Glimvej 7, 4000 Roskilde.
Pris: 100 kr. inkl. te og kaffe samt snack.
Få et indblik i vores undervisning og lær os at kende. Vi tilbyder uddannelses-forløb i QiGong, Energimedicin og meditation, hvor du har mulighed for at sammensætte et forløb, der passer dig bedst muligt.
Luohan Gong uddannelsen er et forløb, der kan tages over 8 måneder. Uddannelsen starter op til september i Roskilde.
På dette Intro kursus har du mulighed for at få en fornemmelse af, hvordan livsenergien “Qi” arbejder i kroppen. Du får mulighed for at afprøve nogle enkle øvelser, som er typiske for den QiGong jeg underviser i.
Det vil samtidigt også være en dag, hvor du kan få et indblik i de centrale områder, som der undervises i på uddannelsen, både hvad angår praksis og teori.
-Hvorfor er vores uddannelse anderledes end andre QiGong uddannelser i Danmark og hvordan?
-Hvad er styrken ved de øvelser du lærer og hvad kan de bruges til?
-Hvad er Integreret Energimedicin?
-Hvordan kommer du selv i gang som Instruktør – erfaring og perspektiv
-Fordelene ved Brush-up-kurserne og videregående forløb?
-Mød også elever som allerede er i gang med uddannelsen.
Her har du muligheden for at få stillet de mest presserende spørgsmål, som er vigtige for dig at få besvaret her og nu.
Medbring venligst løstsiddende og bekvemt tøj, der befordrer bevægelse.
Lars
Qigong Instruktør
Jeg hedder Lars og har mere end 35 års erfaring – som ivrig og passioneret udøver af QiGong og Tai Chi Chuan, meditation og med diverse behandlingsformer. Min undervisningserfaring er bred og omfatter mere end 600 workshops, kurser og events siden 2008 – både i indland og udlandet.
Jeg har haft nogle af de bedste lærere/ supervisere på området, og har haft den tid og ro der skal til, for at afprøve de forskellige metoder helt til bunds. Jeg er tidligere lærer i Folkeskolen og underviser/ mentor på forskellige institutioner.
Tina
Gæstelære
På uddannelsen har jeg glæden af mit samarbejde med en meget kompetent gæstelærer: Tina Kirstine Jensen, Certificeret Krop- og dynamisk psykoterapeut. Tina har haft klienter igennem 25 år og arbejdet fast som lægesekretær i sundhedsvæsenet gennem 20 år.
Tina og jeg har haft samarbejde igennem vores kurser og workshops de sidste 5 år.
“Luohan Gong er den mest spændende og givende qigong form jeg har prøvet. Det er helt utroligt som bevægelserne strækker alt i kroppen og får meridianerne sat igang. Derudover er det de fedeste bevægelser – ren zen kung-fu.”
– Tore Ask Nødholt
“Tusind tak for en fantastisk weekend workshop med Louhan Gong!. Jeg er fuldstændig vild med denne form for stilhed i bevægelse. Nøj hvor er det spændende og hvor er der meget at lære! Det var en fornøjelse at møde Lars og Tina så varme og lysende mennesker og opleve deres respekt for traditionen og øvelsen også i deres tilgang til undervisningen.”
– Marie Mamonia
Hvad er Luohan Gong? Læs mere om Luohan Gong.