~ Fyraftens QiGong – foråret 2022 ~

Slip stress og forøg din fysiske styrke samt indre ro med Fyraftens QiGong. Deltag på denne workshop og få inspiration til at booste din forårs-energi. Træningen foregår på Vesterbro i København, 5 tirsdage efter fyraften. Vi starter op tirsdag den 26.4. 2022.

Træn med tirsdage efter fyraften med en stressreducerende og kraftfuld QiGong form – den såkaldte Luohan Gong form, som oprindeligt stammer fra Shaolin Templet.

> Opvarmning i form af Shaking og Joint Opening exercises

> Lær de 11 første af 18 øvelser (Luohan) på 5 uger

> Tiger QiGong – et lettilgængeligt QiGong-system bestående af 4 øvelser

> Stående meditation (Zhan Zhuang)

> Guidning af siddende meditationer.

>m.m.

Datoer: 26.4. – 3.5. – 10.5. – 17.5. – 24.5. Foreløbigt 5 uger med mulighed for forlængelse af forløbet ind i juni. Mødetiden er tirsdage kl. 17.00-19.00.

Sted: Rahbeks Allé 11, 1749 København V.

Pris: 650 kr. for alle 5 gange  /inkl. undervisnings-video-materiale til henholdsvis Luohan Gong, Tiger QiGong og opvarmningsøvelserne. Du kan tilmelde dig direkte for hele forløbet (her via den røde knap – du sparer 150 kr.)

Ved tilmelding fra gang til gang: Pris pr. gang 160 kr. – beløbet overføres via mobilpay (NB. deltagelse kun ved forudgående tilmelding og senest på selve dagen inden kl. 12. Betaling via mobilpay samme dag, som du deltager).

Kontakt Lars for nærmere oplysninger på tlf. nr. 22552373.

 

Underviser i Fyraftens QiGong: Lars Christian Schmith

 

Luohan Gong består i alt af 18 bevægelser sat sammen i et flydende flow. Det er et mere avanceret system end de fleste QiGong-systemer –  som her er sat ind i en sammenhæng, hvor alle kan være med og med afsæt i supplerende øvelser samt den trinvise opbygning i denne Fyraftens QiGong. Gennem stræk, rotationer samt dybe stances træner vi balancen, det bevidste åndedræt, vedholdenhed og koncentrationsevnen.

QiGong træning til meditativ stilhed og fokus

Er du parat til at lære en fantastisk QiGong form udviklet af den legendariske Zen-mester Boddhidarma for 1500 år siden i en lille bjerghule nær Shaolin Templet? For munkene i Shaolin templet blev det en ultimativ form – en Shaolin QiGong form som i øvrigt har givet afsæt til flere af Østens trænings-systemer. Ikke mindst Martial Arts (kampkunst.)

Luohan Gong er “stilhed i bevægelse og bevægelse i stilhed.” Lær at mestre Luohan Gong en gang for alle og meget andet vil komme til dig med større lethed.

Læs mere om Luohan Gong på mit Blogindlæg. Luohan Gong – nøglen til at booste livsenergien.

Læs om Luohan Gong uddannelsen, der starter op efteråret 2022 i Glim ved Roskilde.

Workshops, retreats eller uddannelser

På vores workshops, retreats og uddannelser lærer du QiGong sammen med andre – det er både sjovt og tilpas udfordrende.
I QiGong Zen lægger vi vægt på positiv forandring og på det nære fællesskab. Vi brænder for både QiGong og Energimedicin.
På de mere intensive forløb, som f.eks. vores retreats og uddannelser har træningen et mere langsigtet mål.

På QiGong instruktør uddannelsen (6 eller 18 mdr.) samt Luohan Gong Uddannelsen (6 mdr.) arbejder vi med QiGong og på overbygningen arbejdes der mere med NeiGong.

Du er velkommen på holdet.

Lars Christian Schmith – 30. marts 2022.

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!