~ QiGong fyraftener med Simplified Tai Chi ~

Træn enkle QiGong øvelser suppleret med Tai Chi bevægelser. Træn WuXing Gong, Medicinsk QiGong for hele kroppen og Tai Chi. QiGong fyraftener er en god anledning til at komme helt ned i gear og lade de nænsomme bevægelser og stræk løsne op i kroppen. Åndedrættet bliver roligt og afslappet samt der frigives endorfiner i blodet. Din energi bliver gradvist mere harmonisk. QiGong fyraftener suppleres der altid med en liggende afspændings-meditation til lyden af diverse klangskåle og gongs m.m.

QiGong grundmodul

QiGong og Tai Chi workshop – Roskilde vinter / forår 2026: QiGong fyraftener henvender sig til begyndere som øvede.

Få redskaberne til at komme i gang eller hvis du allerede er i gang, til at løfte din træning til et højere niveau. På denne workshop introduceres du til helt enkle øvelser, som du kan praktisere i din dagligdag. WuXing Gong er træning, hvor energien i de 5 elementer fra traditionel kinesisk medicin opnår en ny balance. Workshoppen er et forløb over 6 onsdage ved fyraften.

Tid: 6 onsdage vinter – forår 2026: 4.2. – 11.2. – 25.2. – 4.3. – 11.3. – 18.3.

Mødetider: Kl. 17.00-18.45 alle dage.

Sted: Lotus centret, Glimvej 7, 4000 Roskilde.

 

Pris: 900 kr. inkl. undervisningsvideoer.

Bemærk: Ingen ledige pladser på dette hold.

Læs venligst alle oplysninger før du tilmelder dig.

På QiGong fyraftener indøves specifikke øvelser

Undervisningen på denne QiGong workshop vil være en passende vekselvirkning mellem stående øvelser og supplerende øvelser, hvor du enten skal sidde ned eller ligge. Vi arbejde med flow og mindfulness i bevægelserne og det bevidste åndedræt. Træning er bundet op på klassisk kinesisk medicin med fokus på afbalancering af de 5 elementer eller faser i TCM.

Disse nænsomme øvelser og stræk giver et godt afsæt til at arbejde med de mere flydende Tai Chi øvelser. Med Simplified Tai Chi får du en grundig instruktion til nogle enkle og effektive Tai Chi øvelser, som gradvis får åndedrættet til at falde til ro samt bringer kroppen i et harmonisk flow af energi. Simplified Tai Chi er forenklet ift. den klassiske Yang Style Tai Chi, men den har bevaret samme klassiske principper som den oprindelige form.

 På QiGong fyraftener suppleres endvidere med åndedrætsøvelser og der afsluttes med en liggende afspænding til lyden af gongs og klangskåle m.m.

WuXing Gong – De 5 elementers QiGong

De 5 elementer optræder som et grundlæggende princip i Traditionel kinesisk medicin (TCM). De 5 Elementer (WuXing) referere til processer, bevægelser eller rytmer i universet. De gamle kinesiske filosoffer og vismænd iagttog de uendelige bevægelser og transformative faser som livgivende processer i naturen. De 5 Elementer eller De 5 “faser” blev klassificeret som fem forskellige arketypiske processer med hver deres karakter.

I TCM arbejder vi ud fra en forståelse af, at dette universelle energi-kredsløb i naturen afspejler sig i strømmen af energi gennem vores vitale organer. Når de indre organer er sunde og energi-flowet gennem dem er harmoniske, vil det enkelte organ huse en positiv følelse. Hvis det samme organ befinder sig i en usund og uharmonisk tilstand huser det en negativ følelse.

De 5 elementers QiGong er en af de mere flydende QiGong stilarter. Den består af rolige bevægelser, hvor den ene bevægelse afløser den anden i et sammenhængende og glidende flow.

Der generes stor indre varme og velvære gennem denne unikke og blide meditative QiGong-form. Alle hoved-meridian-banerne strækkes og renses effektivt. Denne form går ind under kategorien Medicinsk QiGong.

Den gode nyhed er, at det er en enkel og nem QiGong form, som alle kan lære. Den er populær blandt mine elever. I min undervisning supplerer jeg med øvelser til at varme op og løsne op. 

Simplified Tai Chi – Dong style Tai Chi

”Tai Chi” betegner en cirkel, hvor de komplementære principper yin og yang er i en indbyrdes balance. “Chuan” betyder “knyttet næve” og Tai Chi Chuan kan oversættes direkte med “skyggeboksning”. I modsætning til boksning eller andre kampsports-former er din modstander i Tai Chi ikke en anden person, men du forholder dig til “din indre modtander”. Dvs. Tai Chi træning er fysisk og psykisk selvforsvar.

Du undervises i fodstillinger, god vægtfordeling samt kropsholdning (alignment) og fokus i kroppen etc. så det kan omsættes til de enkle sekvenser i den klassiske Tai Chi. Undervejs indøves de første indledende bevægelser i Simplified Tai Chi, så deltageren selv kan huske dem og træne videre på egen hånd hjemme.

Underviser: QiGong og Tai Chi instruktør samt uddannelsesleder Lars Christian Schmith.

Hvad siger andre?

Elever

Weekenden med Qi-gong var meget givende både på krop og sind.

Som nybegynder var der mange nye indtryk og meget ny viden – men alt dette kom i et meget naturligt og roligt tempo. Alle øvelserne blev vist og gennemført udførligt, hvilket gjorde det behageligt at være med.
Der var plads til at stille spørgsmål og balancen mellem “teori og praksis” var rigtig god.
Min krop og mit sind har kunne mærke en direkte positiv effekt af Qi-gong – og jeg glæder mig til at dykke mere ned i bevægelserne samt gøre det til en del af min hverdag.
Tusind tak for et godt forløb.
-Joanna Borghus – folkeskolelærer

Lars – din undervisning er fantastisk. Du er dig selv og har lavet meget qi gong og ved rigtig meget. Dit materiale er gennemarbejdet.
- Lene Fogt

“Det har for mig været en gave at deltage i din workshop denne weekend. Dit milde og stærke væsen der foldede QiGong så inspirerende og nærværende ud lørdag, for så igen søndag, at samle det hele så fint til en gennemskuelig sammenhæng. Tak for det og ikke mindst for mødet med dig”.

– Pernille Undith Michelsen

Hej, jeg hedder Lars og glæder mig til at se dig på holdet

Min undervisning sætter fokus på DIG og skaber et rum, hvor du udvikler dig som udøver…

Jeg har beskæftiget mig med Qi-praksis i årtier og har været inde omkring flere forskellige QiGong-former og Tai Chi. Jeg kender mulighederne samt faldgrupperne indenfor QiGong-verdenen og det er netop essensen af disse erfaringer, som jeg bruger i min undervisning. Jeg er en certificeret og kvalificeret instruktør indenfor Alex Dong´s internationale Tai Chi Chuan forening.

QiGong og Tai Chi er sjovt og spændende – vi “tanker” livsenergi og livsglæde. Vi træner efter de klassiske principper og den tekniske side ved øvelserne prioriteres og gennemgås nøje – indtil strukturen i bevægelsen er korrekt.
Jeg lægger vægt på at arbejde i et ikke-konkurrende miljø med fokus på den enkeltes muligheder og personlige udvikling.

Min undervisning rummer et tvist af Østens visdom.

 

Få en gratis start pakke!

Få en gratis start pakke!

Tilmeld dig nyhedsmailen og få en gratis Online Startpakke med QiGong, øvelser samt undervisnings-video´er.

Tak for tilmelding!