Ildhestens år 2026: bevægelse, momentum og gennemslagskraft
Ved begyndelsen af tigerens måned den 4. februar 2026 træder vi ind i Ildhestens år. Med Ildhesten som det dominerende astrologiske aspekt for 2026 kigger vi ind i et sjældent og kraftfuldt energiskifte. Her vil handlekraft, passion og fornyelse stå i centrum. Ildhesten inviterer til at “ride” med på livets bølge, men også til at styre energien med visdom, nærvær og indre balance. Kombineret med elementet ild og dets forvandlende kraft kan du se frem til et år med betydningsfulde forandringer i dit liv og i verden.
Dette blogindlæg handler om dette spændende skift fra Træslangen (2025) til Ildhestens år (2026). Bliv lidt klogere på kinesisk astrologi og hvorfor Ildhestens år 2026 bliver et skelsættende år.
29. december 2025 v/ Lars Christian Schmith.
Året der gik: Træslangens år 2025 set gennem den astrologiske linse
Du har, som jeg og andre, sikkert oplevet 2025 som et ret intenst år med en kalender fuld af aftaler. Der var opgaver der virkelig har kaldte på løsninger. Det har været et år med en del større forandringer. Men 2025 har også givet anledning til at afvente tingenes gang samt ændre til mind-set og attitude, der på sigt kan fremkalde positive ændringer på det ydre plan. Men det er ikke kommet nemt.
Som helhed har 2025 været et år præget af hændelser uden en sikker langsigtet virkning. Dvs. en aktuel udvikling kunne hurtigt ændre sig og blive ustabil samt mangle pålidelighed.
Vi har set dette ret tydeligt komme til udtryk i de fredsforhandlinger, der i det globale perspektiv har været på bordet i 2025. Vi har set fremskridt efterfulgt af tilbageskridt.
Det samme har været gældende i den internationale klimapolitik. Man har erkendt omfanget af menneskeskabte klimaforandringer, og alvoren, uden at det har ført til konkret handling i en større skala. Slangen i sig selv kan afstedkomme både noget positivt, men som vi har erfaret også noget negativt. Parret med træ-fasens yin aspekt opstår der en ustabil situation, kendetegnet ved at tingene går op og ned.
Pludseligt gennembryd…
I hundens måned (8. oktober til 7. november) kom der pludseligt et gennembrud i fredsforhandlingerne i Mellemøsten. Man fik udvekslet fanger og gidsler. Kamphandlingerne blev sat på pause. Selvom kamphandlingerne fortsætter, er det i en stærkt reduceret form. Hesten har en særlig gunstig relation til hunden. Det er derfor ikke tilfældigt, at vi allerede i oktober kunne se en større gennemslagskraft til at få afviklet konflikten i Mellemøsten. Energierne i Ildhestens år 2026 er gradvis på vej ind nu og vi vil se en stærkere virkning fra og med februar 2026.
Fra mistænksomhed til handling og større gennemslagskraft
En kile ind i de større fremskridt i verden i 2025 har været en udbredt mistænksomhed nationerne imellem. Vi har set dette i yderste konsekvens med den internationale handelskrig mellem USA og Kina samt med forholdet mellem USA og Europa m.m.
I 2025 gik AI fra at være noget nyt og hipe til at være uundgåeligt. Man må sige, at vi i den henseende er gået fra fascination (Trædragens år 2024) til fokus på regulering og etik. Hvilke opgaver kan/ skal AI løse og hvilke opgaver kan kun løses af mennesker etc? Dette er ret typisk for slangen, som hurtigt får sat tingene mere ind i et nærperspektiv. Her kommer der fokus på reelle problemstillinger.
Vi har i 2025 desværre set, at Nato landene nu reelt er gået op i et nyt niveau af forhøjet beredskab.
Når vi for alvor går ind i Ildhestens energier ved starten af Tigerens måned, februar 2026, kan vi forvente et år med ny inspiration og større gennemslagskraft. Det vil være god timing at tilbringe mere tid med familie og venner. Men der vil også være et behov for at finde sammen i fællesskaber i en større skala (hesten søger sin flok).
Stærk kollektiv bevægelse mod frihed og uafhængighed
Man kan nemt forestille sig, at der i det nye år vil skabes en stærk kollektiv bevægelse mod større frihed og uafhængighed. Der bliver gjort op med gamle mønstre og gamle bånd nedbrydes for at bane vejen for en ny begyndelse. Dette kan godt fremkalde store forandringer og omvæltninger i vores liv og i verden.
Det bærende princip i kinesisk astrologi
Det bærende princip i kinesisk astrologi er i virkeligheden meget gammelt. Det stammer fra en tid, hvor få klarsynede mennesker var i stand til at få øje på de større linjer i livets cyklus og definerede hvert menneske, som udtryk for et unikt energimønster. Dette energimønster er gældende i selve fødselsøjeblikket og følger det pågældende menneske resten af livet.
Når vi omtaler energimønstre, så omfatter det både mennesker, men også faser i tiden, hvilket også gør, at vi omtaler 2026 som værende Ildhestens år. Vi kan altså bruge det til at fastlægge dette som tendenser i tiden og sammenligne det med de astrologiske aspekter hos det enkelte menneske.
For at forstå og fuld ud kortlægge disse abstrakte sammenhænge af energier fra stjernerne, skabte man et system, der kaldes for GanZi.
GanZi bygger på 10 himmelske stængler og 12 jordiske grene (10 heavenly stems and 12 earthly branches). Dette begreb danner grundlaget for at forstå, hvordan vi bruger kinesisk astrologi. De 10 himmelske stængler henviser til de 5 elementer i klassisk kinesisk filosofi og medicin: træ, ild, jord, metal og vand.
Når så vi tildeler hvert element et yang aspekt og et yin aspekt, har vi i alt 10 forskellige betydninger, som disse elementer er bundet op på der nøje kobles til de 12 astrologiske stjernetegn (de jordiske grene).
Med 5 elementer parret med de 12 dyretegn har vi altså 60 forskellige kombinationer. Men et menneske er langt mere kompleks end dette.
De 4 søljer (BaZi) i astrologien
De 12 stjernetegn er: Rotten, oksen, tigeren, kaninen, dragen, slangen, hesten, geden, aben, hanen, hunden og grisen. Det er tankevækkende, hvilken mangfoldighed vi finder i kinesisk astrologi. Du er ikke kun under indflydelse af et element og et dyretegn. Du har 4 søjler i dit horoskop. En søjle for det år du er født, en for måneden du er født, en for dagen og en for timen du er født. For hvert af disse 4 søjler følger også hvert sit element, som vi så det i selve årstegnet.
Kort fortalt har enhver af de 4 søjler en specifik betydning i vores liv:
Vi kan sammenligne de 4 søjler med et træ bestående af rødder, en stamme, grene og blade/ blomster (og frugt). Hver søjle relaterer sig til bestemte områder af vores liv.
1. søjle (rødderne) – dit årstegn – beskriver arv og miljø. Dine forældre / bedsteforældre. Den er din grundsøjle, der fortæller noget om din miljømæssige baggrund. Det betyder, at alle der fødes fra og med den 4. februar og resten af 2026 (frem til og med 3. februar 2027) er født i Ildhestens år.
2. søjle (stammen) – dit månedstegn – beskriver din opvækst. Dine primære relationer som f.eks. dine søskende. Din skolegang og opvækst, der får betydning for din ungdom, voksenliv og ikke mindst din karriere. Kort sagt det som får indflydelse på dit liv og på den du er.
3. søjle (grenene) – dit dagstegn – Denne søjle beskriver din grundkarakter, dit selv samt hvordan du fungerer i relationen til andre. Både venskaber, arbejdskollegaer samt i den mere intime relation. Om du er introvert eller extrovert samt din personlige styrke og din livsindstilling. Elementkonstellationen i dit dagstegn kaldes ofte for din “daymaster.”
4. søjle (bladene og blomsterne) – dit timetegn – beskriver, hvad du bringer med dig ind i verden. Dine børn, kreativitet, mål og karriere. Timesøjlen fortæller også noget om hvordan din aspiration og dit arbejde, her og nu, får betydning for dig senere i livet og hvordan det eventuelt påvirker næste generation.
Ildhestens karaktertræk
Kraftfuld bevægelse – handlekraft – passion – vedholdendhed – transformation – frihed
Hestens tegn er i forvejen knyttet til ild-elementet. Når så vi har et år hvor hesten er sat i kombination med ild-elementet forstærker det aspekterne. 2026 vil derfor ret sikkert blive et intenst år. Hvis vi skal karakterisere en Ildhest som en person, så har vi her at gøre med et menneske, som elsker bevægelse i sit liv.
Det skal forstås bogstaveligt som fysisk udfoldelse, men i høj grad også i overført betydning, at vedkomne søger dynamik i livet. Personen kan blive ret god til en sportsgren, men Ildhesten vil have en tendens til at brænde ud i topidræt. Man ser derfor sjældent topatleter født i et Ildhest år. Bokseren Mike Tyson er en af undtagelserne. Dermed ikke sagt at vi ikke får en masse topidræt af høj kvalitet at se i 2026.
En ildhest skal håndtere en temmelig rå styrke og kraft, derfor skal der helst ske noget. Den kan med fordel tæmme sin kraft, ved at rette fokus på indlæring. Lære nyt og uddanne sig det er god terapi ikke kun for Ildhesten selv, men det kan også inspirere andre. Ildhesten skal lære at gå all in, holde et projekt over tid, uden at flygte.
En Ildhest er i stand til at sætte sig igennem, når først den ved, hvad den vil. Til gengæld er den temmelig generøs og den vil gerne vise vejen i en kærlig ånd. Kærlighed, glæde, intensitet og magi er dens mantra og det er disse kvaliteter, der kan ændre dens verden.
—–
Ildhesten ude af balance
De negative aspekter ved en Ildhest, når den er ude af balance, er selvoptagethed, rastløshed, panikslagen, den handler for hurtigt og træffer beslutninger i affekt, bliver overstimuleret og løber fra aftaler osv. En ildhest ude af balance kan blive arrogant og overdramatiserende. Den kan være ret kompromisløs når det kommer til beslutninger, det at stå op for en sag eller at stå op for sig selv. Men det er ikke nødvendigvis altid negativt.
For at en Ildhest kan holde balancen, skal der en god jordforbindelse til, samt vand til at tæmme ilden. Samtidigt kan Ildhesten gøre noget for at bevare den kærlige, blide og sensitive indstilling til tingene.
—–
Kendte personer født i Ildhestens år:
Skuespilleren Adam Sandler, skuespillerinden Helena Bonham Carter (heksen fra Harry Potter), kokken Gordon Ramsey, sangerinden Janet Jackson samt som nævnt bokseren Mike Tyson.
I Ildhestens år vil hele verden, set i forhold til dine egne astrologiske aspekter, agere som en Ildhest. Du kan derfor med indsigt respondere på dine egne muligheder (i de 4 søjler) til mere effektivt at forberede og planlægge events for det nye år. Hvert dyretegn og hvert element har indflydelse på, hvordan man bedst samarbejder med en Ildhest. Det er en kunst at bruge denne viden med visdom.
Det gælder om at “ride” ilden uden at blive “forbrændt.”
Ildhesten 2026 online forløb på dansk: ved du hvad du brænder for i 2026?
Søndag den 25. januar påbegynder vi vores online forløb med i alt 6 workshops om IldHesten og den kinesiske astrologi. Undervisningen indkluderer QiGong træning. Vi har tilrettelagt undervisningen på en letforståelig og konkret måde.
Du får redskaber til at fastlægge din egen BaZi og gennem en forståelse af ild-elementet og hestens 7 kernekvaliteter vil du blive bedre rustet til at sætte realistiske mål for 2026. Du kan bruge denne viden til også at være særligt opmærksom på faser i 2026 der kalder på større engagement eller perioder, hvor der er brug for at geare ned og få ro på. Det hele handler om god timing.
Lær de elementer, der er i spil i dine 4 søjler at kende, så du bedre kan samarbejde med Ildhestens energier. Lær at forstå dit dyretegn. Forstå dine muligheder samt dine begrænsninger.
Hvad brænder du for i 2026? Hvad ænsker du at realisere? Lad stjernerne guide dig med visdom og indsigt i 2026. Find den sunde yin /-yang balance i 2026 ved at sætte Ildhesten op imod vandets ro og visdom samt holde den gode jordfordindelse.
I online forløbet lægges der vægt på træning af QiGong øvelser, der understøtter et sundt og stabilt afsæt. QiGong og Tai Chi kan lære dig at rumme energien bedre samt gå fra intensitet til større udholdenhed.
I QiGong Zen Akademiet glæder vi os til at gå vejen sammen med dig i 2026.
Vi ønsker dig og dine et lykkebringende nytår 2026.
Læs mere om denne online workshop her.
Om os
Vi elsker at undervise i QiGong og energimedicin, og det er blevet en stor del af vores liv
Vi driver QiGong Zen Akademiet i Danmark. Vi har løbende tilpasset vores undervisning til tiden og de aktuelle behov. Det er en spændende proces, der giver os en masse erfaring. Det er vores passion at udvikle vores undervisning, så den altid lever op til de højeste standarder.
Ud over sin uddannelse som kropsterapeut og psykoterapeut har Tina en baggrund som Mind Core-instruktør (Pilates). Tina er også uddannet i traditionel kinesisk medicin (TCM) og underviser i energimedicin/terapi og Bone Marrow Cleansing Qigong.
Siden 1982 har Lars fået undervisning af nogle af de bedste lærere inden for kinesiske bevægelseskunst. Han har rejst meget i Østen og er også uddannet i meditation, mindfulness og lydhealing. I de sidste 15 år har han undervist i QiGong på workshops i Danmark og udlandet. Parallelt med dette arbejde har Lars studeret klassisk kinesisk medicin (især de 5 elementer) samt den kinesiske astrologi.




